Annonce
Europa

Norsk langrendsløber omkommet i vandscooterulykke

Den tidligere norske langrendsløber Vibeke Skofterud er omkommet i en vandscooterulykke i Arendal.

En vandscooterulykke har kostet en tidligere norsk OL-langrendsløber livet.

Vibeke Skofterud blev søndag fundet død i Arendal. Hun blev 38 år gammel.

- Kvinden er nu identificeret, og det er den 38 år gamle Vibeke Skofterud, som er den omkomne. Familien er orienteret, siger operationsleder Sveinung Alsaker i Agder politidistrikt i en pressemeddelelse.

Politiet meddelte om hændelsen lidt før klokken 12.30 søndag eftermiddag.

- Den omkomne blev først meldt savnet klokken et natten til søndag. Hun blev ved 11.30-tiden i dag fundet på øen St. Helena i Hovekilen og erklæret død på stedet af en læge fra ambulancen.

- Alt tyder på, at dette var en vandscooterulykke, siger Alsaker.

Vibeke Skofterud var i mange år en del af verdenseliten i langrend. Hun stoppede karrieren i 2015.

Hendes største meritter som idrætsudøver var OL-guld i stafet i 2010 og to VM-guld i stafet i 2005 og 2011.

- Dette er bare bundløst tragisk. Mine tanker går til de nærmeste venner og familiemedlemmer.

- Det bliver som et sort hul, hvor hele verden ramler sammen, siger Vidar Løfshus, landstræner i langrend, til NTB.

Han arbejdede sammen med Vibeke Skofterud i flere år, mens hun var aktiv.

- Vibeke var først og fremmest en løber med gode resultater. Og så har hun været en farverig og livsglad kvinde, som altid var positiv, siger han.

I 2012 strøg Vibeke Skofterud til tops i langrendsløbet Vasaloppet som den første norske kvinde.

Ved OL i februar var hun en del af Eurosports ekspertteam i sydkoreanske Pyeongchang.

Årsagen til den tragiske vandscooterulykke er foreløbig ikke afklaret. Politiet arbejder videre på ulykkesstedet og foretager tekniske undersøgelser.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her