Annonce
Europa

Paven støder sexanklaget kardinal i USA ud i mørket

Afsløring af, at kardinal misbrugte 16-årig dreng, kommer som et chok for mange i USA.

Pave Frans ses her med kardinal McCarrick ved en bøn for mere end 300 amerikanske biskopper i 2015. Foto: AP/Jonathan Newton

Pave Frans har lørdag accepteret den amerikanske kardinal Theodore McCarricks ønske om at træde tilbage efter sexanklager.

Den 88-årige McCarrick er en af de mest prominente figurer i USA's katolske kirke.

Anklagen mod McCarrick dukkede først op i sidste måned. Det var repræsentanter for den katolske kirke, der ved den lejlighed fastslog, at der var dukket troværdige oplysninger op om McCarricks misbrug af en 16-årig dreng.

Det skete for 50 år siden.

Siden har en anden mand meldt sig. Han har fortalt, at han blev sexmisbrugt af McCarrick som 11-årig.

Endnu en pædofilisag i den katolske kirke: Kardinal træder tilbage

McCarrick bliver den første kardinal, som får frataget sin røde kardinalhat og titel.

Andre kardinaler, der har været anklaget for sexmisbrug, har bevaret deres medlemskab af kardinalernes kollegium.

Ifølge en erklæring fra Vatikanet må McCarrick ikke længere foretage officielle kirkelige ritualer. Han kan forblive præst, men må kun holde messe under private former.

Paven har også givet ham besked om at søge ensomhed "for at vie sit liv til bøn og bodshandlinger".

McCarricks pludselige fald fra den katolske kirkes tinde i USA er kommet som et chok for mange. Han har i årtier været vellidt og været flere paver og præsidenters betroede.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her