Europa

Østeuropæiske lande ønsker asylcentre uden for EU

Visegrad-landene, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, vil sammen med Østrig have styrket EU's ydre grænser.

Ungarns premierminister, Victor Orban, siger ifølge Reuters, at de fire Visegrad-lande samt Østrig er enige om, at EU's ydre grænser skal styrkes. Samtidig støtter de oprettelsen af centre i "brændpunkter uden for EU, hvor asylansøgninger skal behandles".

Visegrad-landene er Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Den østrigske kansler, Sebastian Kurz, er inviteret med til Visegrad-landenes møde i Budapest torsdag for at drøfte EU's ydre grænser på et tidspunkt, hvor stridigheder om flygtninge og migranter har skabt splittelse i EU.

Kurz sagde op til mødet, at han havde fokus på blandt andet en styrkelse af det europæiske grænseagentur Frontex' grænseovervågning. Samtidig pointerede han, at Østrig ønsker grænserne til Albanien styrket.

Frankrig og Tyskland har også signaleret, at Frontex bør styrkes. Og den tjekkiske delegation i Budapest siger, at der er enighed med Tyskland om, at Frontex-styrken skal øges til 10.000 mand.

Mødet i Budapest finder sted som forberedelse til det uformelle topmøde om migration i Bruxelles søndag.

Den politiske krise i EU blev mere akut i denne uge, da den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og hendes indenrigsminister, Horst Seehofer, fra det bayerske CSU-parti kom ind i en optrappet strid om indvandring i Tyskland.

Seehofer fik fra sin partiledelses enstemmige opbakning til et krav om, at migranter, der er blevet afvist i andre EU-lande, fra 1. juli også vil blive afvist ved de tyske grænser. Merkel og Seehofer enedes om en tænkepause frem til denne dato.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her