Europa

Ungarn vedtager ny lov: Hjælp til asylansøgere kan give fængsel

Victor Orban og hans regering vedtager "Stop Soros"-lovene, der kan give fængsel til nødhjælpsgrupper.

Loven, som premierminister Victor Orban og hans regering står bag, er en del af en større pakke, som regeringen kalder "Stop Soros"-lovene. Foto: Pablo Gorondi/AP

Ungarn har ifølge AFP vedtaget en omstridt lov, som betyder, at personer eller organisationer, der hjælper migranter til at søge asyl, selv om disse ikke har krav på beskyttelse, risikerer op til ét års fængsel.

Loven, som premierminister Victor Orban og hans regering står bag, er en del af en større pakke, som regeringen kalder "Stop Soros"-lovene.

Lovpakken blev vedtaget med 160 stemmer mod 8 i parlamentet.

Viktor Orbán vil straffe flygtningeorganisationer

Det er en henvisning til den ungarskfødte milliardær og filantrop George Soros, som støtter en række liberale projekter. Soros har siden Jerntæppets fald arbejdet for at fremme åbne grænser i det østlige Europa.

Orban har anklaget Soros for at stå bag en række problemer i landet, herunder at en strøm af migranter søger mod Ungarn.

Soros, der er jøde, har sagt, at han vil flytte sin organisation for demokrati og retsstat, Open Society Foundation, væk fra Budapest. Den åbner i stedet i den tyske hovedstad, Berlin.

Orbans parti stempler ofte politiske modstandere som "Soros' kandidater".

- Regeringen fører en massiv anti-Soros mediekampagne. Den koster dusinvis af millioner euro, som hentes fra skatteborgernes penge.

Hver fjerde stemte på Orbán-støttede nationalister i Slovenien

- Og regeringen oppisker antimuslimske holdninger og antisemitiske stemninger, der vækker mindelser om 1930'erne, siger Soros på sin hjemmeside.

Orban og hans nationalkonservative Fidesz-parti er blevet opfordret til at opgive den omstridte lov af FN's Flygtningeorganisation. Den mener, at flygtninge og asylansøgere kan blive frataget vigtig hjælp.

- Det er et ny lavpunkt i en intensiveret undertrykkelse af civilsamfundet og af rettighedsgrupper. Vi gør, hvad vi kan for at bekæmpe det, siger Amnesty International i Budapest.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her