Annonce
Europa

Medie: Vestager er på trapperne med straf til Google i Android-sag

Avisen Financial Times erfarer, at Europa-Kommissionen snart vil komme med afgørelse i sag om Android.

Ifølge Financial Times bruges Android i 80 procent af alle smartphones i verden. Det er en meget vigtig del af Googles fremtidige forretningsmodel, da mobilsøgninger ventes at stige endnu mere. Foto: Mark Lennihan/AP

Margrethe Vestager, EU's danske kommissær med ansvar for konkurrenceområdet, er kun få uger fra at offentliggøre sin afgørelse i en stor undersøgelse af Google.

Det skriver Financial Times. Avisen baserer historien på anonyme kilder med "kendskab til sagen".

EU-Kommissionen mener, at Google har misbrugt sin dominerende position gennem styresystemet Android, der bruges på mange mobiltelefoner.

Kommissionen har tidligere uddelt en kæmpebøde til den amerikanske it-gigant.

Den ventede afgørelse fra Vestager vil gå imod Google. Google skal have dikteret ulovlige vilkår til mobilproducenter, der anvender Android. Det har angiveligt skadet konkurrencen og begrænset forbrugernes valgmuligheder.

Google har hele tiden afvist EU-Kommissionens mistanke om, at selskabet har overtrådt reglerne.

Undersøgelsen af Android er den vigtigste af tre undersøgelser, som Europa-Kommissionen har af Googles konkurrenceadfærd.

Kommissionen kan potentielt udskrive en bøde på 11 milliarder dollar - eller næsten 70 milliarder dollar. Beløbet svarer til ti procent af omsætningen globalt i Googles moderselskab, Alphabet.

Vestager overvejer at splitte Google for at bryde dominans

Avisen understreger, at den ikke har kendskab til størrelsen af den ventede straf.

Det vil være den mest omfattende og indgribende afgørelse i Googles forretningsmodel hidtil, skriver avisen.

Ifølge Financial Times bruges Android i 80 procent af alle smartphones i verden. Det er en meget vigtig del af Googles fremtidige forretningsmodel, da mobilsøgninger ventes at stige endnu mere.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Vestager og Thorning i spil: Kortene blandes til den store topjob-kabale
Vestager er i spil. Men er Thorning også? Kan Stefan Löfven komme det? Spiller Merkel rent spil? Og hvad vil Macron? Der er flere spørgsmål end svar i toppen af europæisk politik i disse måneder. Men sikkert er det, at kortene er ved at blive lagt til kabalen om fem europæiske topjob, der alle skal fordeles næste år.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her