Annonce
Europa

Tysk dieselforbud træder i kraft næste uge på udvalgte strækninger

I Hamborg var der i begyndelsen af året registreret over 264.000 dieseldrevne person- og lastbiler.

En forbundsdomstol i Tyskland har afgjort, at landets byer kan forbyde biler med diesel i tanken at køre på deres veje. Foto: Daniel Bockwoldt/dpa via AP

Siden en tysk domstol i februar afgjorde, at tyske byer kan forbyde de mest forurenende dieselkøretøjer i gaderne, har flere bilejere formentlig ventet i spænding på, hvad det fik af betydning.

Nu er der imidlertid nyt på den front.

Fra torsdag den 31. maj vil det nemlig være forbudt at køre i en ældre dieselbil på to udvalgte strækninger i Hamborg, skriver Hamburger Morgenpost.

Den tyske storby bliver dermed den første tyske by, som indfører et decideret dieselforbud. Og de første skilte, som oplyser om forbuddet, er allerede blevet hængt op.

Merkel stikker tomlen i vejret til muligt forbud mod diesel

Flere af de tyske storbyer har gennem længere tid haft svært ved at holde sig under EU's grænseværdier for mængden af kvælstoffet NOx i luften, hvilket særligt skyldes udledning fra køretøjer.

Allerede et par dage efter, at den tyske domstol gjorde det muligt at forbyde de ældre dieselbiler på vejene, besluttede man sig i Hamborg for at iværksætte sådan et forbud.

Forbuddet har dog først skullet godkendes af byens egne myndigheder, hvilket nu er sket.

Med det er det ikke længere lovligt for ældre dieselbiler at køre på Brauer-Allee og Stresemannstrasse, der ligger i Altona-bydelen i det vestlige Hamborg.

Forsker: Dieselforbud vil også have en effekt i Danmark

Forbuddet omfatter dog ikke dieselbiler, som er godkendt til en af EU's nyeste euronorm-grænser for forurening: Euro 6-normen.  

Det betyder, at dieselbiler fra 2015 og frem som udgangspunkt er fritaget for forbuddet.

Ifølge Hamburger Morgenpost var der ved årsskiftet registreret 264.406 dieselbiler i Hamborg.

Af dem opfylder omkring 168.000 biler og lastbiler ikke de relevante euronorm-grænserne, og de må derfor ikke køre på de udvalgte strækninger fra næste uge.

Folk, der bor i zonerne, samt f.eks. ambulancer, skraldebiler og taxier er dog undtaget fra forbuddet.

Der kører samlet set cirka 15 mio. dieselbiler rundt på de tyske veje.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her