JP's London-korrespondent: Giftsag har givet Theresa May en uventet gave

Det har været op ad bakke for den britiske premierminister, Theresa May, siden parlamentsvalget i juni 2017. De Konservative vandt godt nok valget, men blev alvorligt svækket.

Og efterfølgende har brexitforhandlingerne udløst voldsom uenighed blandt De Konservative, og May har været under heftigt internt pres.

Men for første gang i lang tid er det nu et enigt parti, som står bag premierministeren i sagen om den russiske eksspion Sergej Skripal og dennes datter Julia.

De to er fortsat i kritisk tilstand efter at have været udsat for nervegiften Novichok, som det russiske militær har udviklet. Briterne mener, at den russiske stat med al sandsynlighed står bag giftangrebet, og May meddelte således onsdag, at man vil udvise 23 russiske diplomater, der i virkeligheden arbejder som agenter.

De britisk-russiske forbindelser skæres ned til et minimalt niveau. En invitation til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, er trukket tilbage, og ingen britiske ministre eller kongelige vil overvære VM i fodbold i Rusland. Derudover vil man indefryse russiske aktiver, hvis de vurderes at udgøre en trussel mod borgere i Storbritannien.

Endelig lød det fra Theresa May, at man vil iværksætte en række hemmelige foranstaltninger og er klar til mere, hvis det bliver nødvendigt.

»Jeg tror, at hun mener det, hun siger. Men når man ser bort fra det, kan May i disse dage nyde, at hun for engangs skyld har sit parti samlet. De Konservative er meget splittede omkring spørgsmålet om brexit, men her er en sag, hvor man står sammen,« siger Jyllands-Postens London-korrespondent Mads Bonde Broberg.

Han fortæller, at Theresa Mays popularitet har ligget på et stabilt lavt niveau siden valget, selv om hun flere gange har prøvet at råde bod på det.

»Hun forsøgte i oktober på De Konservatives landsmøde at holde en tale, hvor hun skulle vise en mere menneskelig side af sig selv og fortalte bl.a., at hun og hendes mand desværre ikke havde fået børn. Men andre ting endte med at tage opmærksomheden. Hun hostede voldsomt igennem det meste af talen, en komiker kom op med en "fyreseddel" til hende, og noget af bagtæppet faldt ned.«

Dernæst forsøgte Theresa May sig i januar med en regeringsrokade, men heller ikke den faldt ud, som hun havde håbet.

»Sundhedsministeren nægtede at lade sig rokere, og uddannelsesministeren ville ikke have sin nye post, så hele rokaden, der skulle give nyt liv til regeringen, løb ud i sandet,« siger Mads Bonde Broberg.

»Men nu har hun fået en sag, som måske kan hjælpe hende, uden at det var planlagt,« tilføjer hun.

Selv om Theresa Mays annoncerede repressalier mod Rusland ligger i den afdæmpede end i forhold til, hvad nogen forventede, så har der ikke lydt kritiske røster fra nogen. Undtagen én.

Da May havde præsenteret sine tiltag for parlamentet, tog Labours leder, Jeremy Corbyn, ordet. Han forargede salen, fordi han ikke ville fordømme Moskva for angrebet, da han ikke mener, at der er beviser nok, og spurgte til, om regeringen havde givet russerne mulighed for at undersøge nervegiften.

Det udløste voldsom kritik af Corbyn, også fra de øvrige Labour-parlamentsmedlemmer, der i stedet roste May.

»Theresa May kommer altså til at fremstå som den hårde, fordi Jeremy Corbyn er så blød, også selv om det måske ikke er så hårdt, det hun har annonceret,« siger Mads Bonde Broberg.