Annonce
Europa

Hovedmistænkt befinder sig stadig i Yemen

Engelsk politi kæmper stadig med at få hovedmistænkt til landet efter 10 år.

Britisk politi har flere gange appelleret til den hovedmistænkte om at vende tilbage til England. Foto: AP/Max Nash

10 år efter mordet på den norske studerende Martine Vik Magnussen i London prøver det engelske politi stadig at få sagens eneste mistænkte tilbage til landet.

Det skriver Metropolitan Police i en pressemeddelelse.

I dag er det 10 år siden, at den norske studerende blev voldtaget og myrdet efter en bytur. Den eneste ledetråd det engelske politi har haft, er en overvågningsvideo, der viser den 23-årige Martine Vik Magnussen, som forlader en natklub med sagens hovedmistænkte, Farouk Abdulhak.

Martine Vik Magnussens venner meldte hende savnet d. 15. marts 2008, og dagen efter fandt politiet hendes lig på en privatadresse i byen.

Se et Twitter-opslag fra Metropolitan Police her:

En undersøgelse gik derefter i gang, og Farouk Abdulhak blev sagens hovedmistænkte, da han var flygtet fra England til Yemen få timer efter den unge kvindes forsvinden.

Flere politiefterforskere har siden forsøgt at få Abdulhak tilbage til England, så sagen kunne opklares, men det er endnu ikke lykkedes. Detektivinspektør Andy Partridge siger, at det engelske politi har samme ambitionsniveau for sagen, som det havde for ti år siden.

»Vi har nået en vigtig milepæl, og derfor er det den rigtige beslutning endnu en gang at bede Abdulhak om at vende tilbage til Storbritannien. Hvis han troede, at denne sag ville forsvinde, eller at hans status som eftersøgt ville ændre sig over tid, så beviser dette jubilæum, at vi stadig vil gøre alt for at sørge for, at Martine får sin retfærdighed.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her