Annonce
Europa

Britisk politi afviser link mellem død mand og nervegift

Russisk Putin-fjende er død i London. Britisk politi efterforsker et dødsfald, men har ikke nævnt identitet.

Politiet blev kaldt til en bolig på Clarence Avenue i New Malden, der ligger i det sydvestlige London, mandag klokken 22.46 lokal tid. Foto: AP/Eva Ryan

Efter mediemeldinger om at en russisk Putin-fjende mandag blev fundet død i London, siger britisk politi, at et dødsfald i London, der efterforskes af en antiterrorenhed, ikke er knyttet til et angreb med nervegift 4. marts.

Politiet blev kaldt til en bolig på Clarence Avenue i New Malden, der ligger i det sydvestlige London, mandag klokken 22.46 lokal tid.

En mand blev fundet død på adressen.

London efterforsker Ruslands rolle ved andre dødsfald

- Årsagen til dødsfaldet bliver i øjeblikket behandlet som ikke kendt. Der er ingen beviser, der peger i retning af, at det er knyttet til hændelsen i Salisbury, siger politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En antiterrorenhed blev sat på opgaven for en sikkerheds skyld på grund af de personlige forbindelser, som manden menes at have haft. Politiet opgiver manden til at være i 60'erne.

Myndighederne vil ikke oplyse et navn, da manden ikke er endeligt identificeret.

Britiske medier skriver, at den døde mand er 68-årige Nikolaj Glusjkov.

Han bor netop på Clarence Avenue, og han var ven med den afdøde oligark Boris Berezovskij. Glusjkov døde ifølge venner mandag aften i London. Det fremgår af opslag på Facebook, skriver avisen The Guardian.

Glusjkov var i en periode finansdirektør i det russiske luftfartsselskab Aeroflot, og han arbejdede desuden for Berezovskijs bilfirma LogoVAZ.

May: Giftangreb er et angreb på Storbritannien

Den russiske oligark blev i 1999 uvenner med Vladimir Putin, som dengang var russisk premierminister, og han bosatte sig i Storbritannien, skriver The Guardian.

Nikolaj Glusjkov blev tiltalt for hvidvaskning og bedrageri. Efter en fængselsstraf i Rusland fik Glusjkov politisk asyl i Storbritannien.

Han vidnede i 2011 i en sag imod oligarken Roman Abramovitsj, som havde et godt forhold til den politiske ledelse i Moskva, skriver den britiske avis.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her