Annonce
Europa

Flypassagerer havde billetter til Gøteborg, men endte over 1.000 km derfra

Flyselskabet Nextjet forklarer, at der skete en »reel kommunikationsfejl«.

Nextjet er et regionalt svensk flyselskab. Foto: Nextjet

34 passagerer fik sig mandag aften noget af en overraskelse, da de trådte ud af flyet. 

Det skriver Aftonbladet.

De var tidligere på dagen - noget forsinket - gået om bord på et passagerfly i lufthavnen ved Sundsvall nord for Stockholm. I hånden havde de boardingkort, hvor Gøteborg i det sydlige Sverige stod påtrykt som endedestinationen.

Men det var ikke den svenske storby, de trådte ud i. Passagererne endte derimod i Luleå, der ligger nordøst for Sundsvall og over 1.000 km fra Gøteborg.

Passagerflyet fra selskabet Nextjet skulle oprindeligt have lettet klokken 17.00, men et kraftigt snevejr havde resulteret i, at alle fly til Gøteborg var blevet aflyst.

Men da det pågældende fly ved 20.00-tiden dukkede op på afgangstavlerne, fik det passagererne til at gå mod gaten, hvor de blev budt velkommen af flypersonalet.

At de endte et helt andet sted, end de havde bestilt, skyldes ifølge Nextjet en »reel kommunikationsfejl«.

Passagerne skulle nemlig aldrig være gået om bord på flyet, der på intet tidspunkt havde haft Gøteborg som destination.

Flyselskaber til kamp mod ny type af forsinkelser

Den gruppe rejsende, som i stedet skulle have været med Nextjet-flyet til Luleå, blev derimod efterladt i Sundsvall, da det af afgangstavlerne i lufthavnen fremgik, at deres fly med afgang klokken 20.40 var aflyst.

Lufthavnen i Sundsvall afviser over for Aftonbladet, at fejlen ligger hos dem.

»I mine 16 år har jeg ikke være med til noget lignende,« fortæller Roger Waldehag, der er operativ chef i Sundsvall Timrå Airport, til mediet.

De berørte passagerer, som enten strandede i Sundsvall eller Luleå, blev alle tilbudt overnatning på nærliggende hoteller og fløjet de korrekte destinationer tirsdag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her