Annonce
Europa

Svenske socialdemokrater vil forbyde religiøse friskoler: Lærere og pædagoger skal bestemme, ikke præster og imamer

Et forbud vil ramme muslimske, men ikke jødiske friskoler.

Når de svenske socialdemokrater går til valg i september, sker det med løftet om, at man vil forbyde religiøse friskoler.

Sådan lød det på et pressemøde tirsdag med civilministeren Ardalan Shekarabi og gymnasieminister Anna Ekström.

»I den svenske skole skal det være lærere og pædagoger, som bestemmer, ikke præster og imamer,« siger civilministeren ifølge SVT.

Kassen lukkes i: Endnu en muslimsk skole mister sit tilskud

Regeringspartiet vil ikke indføre et totalstop for enhver religiøs udøvelse på landets skoler, og det skal f.eks. fortsat være tilladt at bede i skoletiden. Men der må ikke være tale om organsieret religiøsitet.

Samtidig skal man tage hensyn til de religiøse minoriteters stilling i samfundet, hvorfor jødiske friskoler ikke vil være omfattet af forbuddet, som både skal gælde nuværende og fremtidige skoler. 

I en pressemeddelelse fra Socialdemokraterne siger Anna Ekström:

Muslimsk friskole skal betale 16 mio. kr. tilbage: På Christiansborg er politikere forbavsede over, at den alligevel fortsat kan få støtte

»For os er det selvfølgeligt, at ingen elever skal udsættes for religiøs påvirkning i skolen. At tro, eller ikke, skal være ethvert barns eget valg.«

Socialdemokraterne mener, at de religiøse friskoler bidrager til opdelingen i det svenske samfund. Religiøse friskoler har igennem de senere år været genstand for kritik, efter at det bl.a. er kommet frem, at én skole opdelte eleverne efter køn.

Regeringspartiet Miljøpartiet har tidligere været afvisende over for et forbud, men forleden lød det fra partiets undervisningsminister, Gustav Fridolin, at regeringen agter at igangsætte en undersøgelse af de religiøse friskoler for at sikre, at undervisningen er helt fri for religiøs påvirkning.

Skoleleder på muslimsk friskole blev smidt ud af 15-20 voksne

Hverken Moderaterne eller det indvandringskritiske Sverigedemokraterne er dog begejstrede for ideen. Hos sidstnævnte mener man i stedet, at der bør afsættes flere ressourcer til føre tilsyn med de få skoler, som ikke overholder reglerne.

»Skal vi nedlægge velfungerende skoler, bare fordi et fåtal af dem ikke opfører sig ordentligt? Gå i stedet ind og få styr på det der, hvor problemerne er,« siger Stefan Jakobsson fra Sverigedemokraterne til Dagens Nyheter.

I Danmark er en række muslimske friskoler kommet under skærpet tilsyn, fordi de ikke lever op til lovkravene om f.eks. frihed, folkestyre og uafhængighed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
Biler
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her