Europa

Politikere besøgte flygtningelejr: Det var ikke i orden

Medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget beretter om kummerlige forhold i Sydeuropas flygtningelejre.

Udvalget besøgte også en lejr ved Athen, og her var levestandarden en tand bedre, lyder det. Foto: Petros Giannakouris

Danske folketingsmedlemmer har i den forgangne uge været i Grækenland og Italien for at danne sig et indtryk af flygtningesituationen, der har været et omdrejningspunkt i dansk og europæisk politik siden 2015.

Og flygtningelejrene er af svingende kvalitet, fortæller Dan Jørgensen (S) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Især en lejr på den græske ø Samos gjorde indtryk.

- Det så virkelig ikke godt ud. De boede i telte, som ikke yder beskyttelse, kvindernes sikkerhed var ikke tilstrækkelig om natten, og toiletforholdene var kummerlige.

- Det var virkelig ikke i orden, siger han.

Og det var bare det indtryk, udvalget fik ved at se igennem hegnet. Det var egentlig meningen, at delegationen skulle ind og se selve lejren, men den aftale blev pludselig ændret.

- Den officielle forklaring fra de græske myndigheder var, at der var en sikkerhedsrisiko forbundet ved at være der. Men man kan jo ikke lade være med at spekulere i, om det var rigtigt, lyder det fra Dan Jørgensen.

Han tilføjer, at udvalget talte med ngo'er uden for lejren, som nærmest havde deres daglige gang i lejren.

Udvalget besøgte også en lejr ved Athen, og her var levestandarden en tand bedre, lyder det.

- Den så veldrevet ud. Det er klart, at det er aldrig sjovt at være i en flygtningelejr, men det var ikke sådan, at det var decideret uhumskt.

Rasmus Jarlov fra De Konservative deltog også. Han fortæller til Berlingske, at det er nødvendigt, at det ikke bliver for tillokkende at bo i en flygtningelejr.

- Jeg har ondt af de mennesker, der skal bo under sådan nogle forhold. Men jeg har svært ved at se, at man skal kunne gøre meget andet.

- Problemet er, at hvis forholdene for migranter bliver for attraktive, så kommer der flere af dem, siger Rasmus Jarlov til avisen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her