Europa

Tidligere britisk fodboldtræner dømt for misbrug af drenge

I en periode på 11 år er en nu tidligere britisk træner fundet skyldig i misbrug af ti børn.

En forhenværende britisk fodboldtræner er tirsdag blevet kendt skyldig i flere tilfælde af seksuelt misbrug af drenge.

64-årige Barry Bennell, der var træner for ungdomshold i Crewe Alexandra og blandt andet var talentspejder for Manchester City, blev fundet skyldig i 36 tilfælde af misbrug af ti børn mellem 1979 og 1990.

Flere af hans ofre var til stede og græd i retten, da dommen blev læst op. I domsafsigelsen lød det blandt andet, at Bennell var "en seriel børnemisbruger".

Den 64-åriges retssag er en del af en større sag om seksuelt og fysisk misbrug af drenge i britiske fodboldklubber i 1970'erne og 1980'erne.

Retssagen fandt sted ved en domstol i Liverpool.

Anklagerne fremførte undervejs, at Bennell havde forsøgt at overvinde både sine ofre og deres familier.

Ofre fortalte under retssagen, hvordan Bennell havde et "magtfuldt greb" om drengene, der drømte om at blive professionelle fodboldspillere.

Blandt andet lagde drengene mærke til, at han blev "behandlet som en gud" af det professionelle hold fra Manchester City.

Drengene blev oftest misbrugt i Bennells hjem, hvor han havde arkadespil og eksotiske dyr som en puma og en abe. Overgreb skete også på rejser ud af byen og i Bennells bil på vej til og fra træning, sagde ofre.

Bennell, der på grund af sygdom ikke var til stede i retten, men var med via videolink, gav ikke en beretning i sit forsvar.

Nævningene fik under sagen dog oplæst et nedskrevet forhør af Bennell, som politiet havde foretaget i februar 2017.

Her fremgik det, at Bennell nægtede at havde misbrugt et enkelt af ofrene, som han mente var for ung på daværende tidspunkt. Han indrømmede samtidig, at han "altid gik efter de 13-årige".

Bennell sagde også, at han havde et offer ad gangen.

- Jeg havde ikke brug for to, tre eller fire ad gangen, sagde han.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her