Europa

To brødre i Malmø er anholdt for plan om bombesprængning

Den ene af to brødre anholdt i Malmø for bombeplan er tidligere straffet for bombesprængning i Rosengård.

To brødre på 21 og 22 år er anholdt i Malmø mistænkt for at planlægge et sprængattentat, rapporterer tv-stationen SVT og en række andre svenske medier.

Den 22-årige er tidligere dømt for at detonere en sprængladning i boligselskabet Victoria Park i Rosengård.

De to unge mænd mistænkes for at ville udføre et bombeangreb, som kunne forårsage betydelige ødelæggelser.

Det skulle have været udført mellem 29. og 31. december.

Malmø byret har fredag valgt at varetægtsfængsle de to mænd.

- Han benægter enhver form for indblanding. Han har intet med dette at gøre, mener han, siger Lars Kruse, forsvarsadvokaten for den 22-årige.

Den ældre bror er tidligere idømt to et halvt års fængsel for at detonere en bombe i Victoria Park. Det var i julen 2014.

Han begik forbrydelsen, efter at han og hans familie var blevet truet af andre i boligselskabet med at blive sat ud af deres lejlighed.

Rosengård er et område med en del sociale problemer, og mange af byens borgere er opskræmt over bander og skyderier, der har forbindelse til bydelen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Her er bilen, som alle BMW-fans utålmodigt har ventet på
Firehjulstræk til sportslig hverdagskørsel og baghjulstræk, når det skal være ekstremt. Sådan er filosofien i den nye BMW M5, og konceptet fungerer fremragende. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her