Fortsæt til indhold
Europa

Overblik: Det står der i tyske parters koalitionsaftale

Parterne bag en koalitionsaftale i Tyskland er blandt andet enige om at støtte Macrons EU-linje, forlyder det.

/ritzau/

Det er onsdag lykkedes Angela Merkels konservative CDU og det bayerske søsterparti CSU samt socialdemokratiske SPD at blive enige om en koalitionsaftale.

Aftalen er endnu ikke præsenteret i offentligheden. Men flere medier har fået indblik i noget af indholdet.

Her er, hvad vi indtil videre ved:

EU.

Ifølge et udkast til aftalen er parterne blevet enige om at støtte Frankrigs præsident Emmanuel Macrons reformkampagne i EU.

Samtidig er der forsigtig opbakning til Macrons forslag om et investeringsbudget i eurozonen.

Flere tolker desuden meldingen om, at finansministerposten angiveligt flytter fra konservative Wolfgang Schäuble til SPD’s Olaf Scholz, som et tegn på, at Tysklands benhårde sparepolitik i EU blødes op.

Indvandring.

Parterne skal være blevet enige om at begrænse den årlige indvandring til mellem 180.000 og 220.000 personer. Det har været et afgørende krav fra det konservative bayerske parti CSU.

Som modydelse skal SPD have fået forsikringer om, at familiesammenføringer bliver genoptaget i august. Det skal dog højst være 1000 personer om måneden, som kan komme til Tyskland på den måde.

Uddannelse, forskning og digitalisering.

Der skal være afsat 11 milliarder euro - knap 82 milliarder kroner - til en uddannelses- og digitaliseringspakke.

Desuden skal der være planer om at øge midlerne til forskning med 3,5 procent af bruttonationalproduktet frem mod 2025.

Arbejdsmarked.

Parterne er ifølge en unavngiven kilde blevet enige om, at arbejdsgivere højst kan indgå tidsbegrænsede ansættelsesaftaler på 18 måneder uden begrundelse. Tidligere var loftet 24 måneder.

Desuden er de nået til enighed om at forbyde endeløse fornyelser af den type kontrakter.

Sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsnet har været en stor knast under koalitionsforhandlingerne.

Parterne skal blevet enige om at nedsætte en kommission, som skal arbejde på en ny struktur, der sikrer, at læger ikke vælger at behandle patienter privat frem for i det offentlige.

Som systemet er i dag, får lægerne højere betaling per patient i det private.

Andre områder:

  • Regulering af husleje.
  • Boliger.
  • Tiltag, der skal sætte skub i elbiler.

Kilder: Reuters, dpa og AFP.