Annonce
Europa

Britisk domstol har afvist at droppe arrestordre på Assange

Wikileaks-stifter kan ikke forlade Ecuadors ambassade i London. Men om en uge kommer en ny kendelse i sagen.

En britisk domstol opretholder den arrestordre, der er udstedt på Julian Assange. Men allerede i næste uge vil der igen komme en kendelse i sagen.

Wikileaks-stifterens advokater har bedt domstolen tage stilling til, om det er i "offentlighedens interesse" at opretholde arrestordren. Den blev udstedt, efter at Assange brød reglerne for løsladelse mod kaution.

Assange havde bedt domstolen i London ophæve arrestordren, så han kunne forlade Ecuadors ambassade i den britiske hovedstad.

Her har han boet de seneste fem og et halvt år. Hvis han forlader ambassaden, risikerer han at blive anholdt af britisk politi.

Arrestordren blev udstedt, da Assange søgte tilflugt på Ecuadors ambassade i London. Dermed brød han reglerne for en løsladelse mod kaution.

Ecuador gav ham siden asyl og statsborgerskab. Men på grund af den britiske arrestordre har han ikke kunnet forlade ambassaden og rejse til Ecuador.

Læger er alvorligt bekymrede for Julian Assanges helbred

Men dommer Emma Arbuthnot var ikke enig med Wikileaks-stifteren og hans advokater.

- Jeg er ikke overbevist om, at arrestordren skal trækkes tilbage, siger hun i forbindelse med tirsdagens afgørelse.

Assanges advokat Mark Summers bad dommeren genoverveje, om det er i den britiske offentligheds interesse fortsat at retsforfølge hans klient for at have overtrådt betingelserne for løsladelse mod kaution.

46-årige Assange har gemt sig på ambassaden i London siden 2012. Han frygtede at blive udleveret til Sverige og derefter blive udleveret til USA.

De svenske myndigheder har tidligere ønsket Assange udleveret for anklager om voldtægt. Han har hele tiden afvist, at anklagerne skulle have noget på sig.

Sverige droppede dog anmodningen om at få udleveret Assange i maj 2017.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her