Annonce
Europa

Brand har dræbt otte deltagere til kortspilsturnering i Portugal

En brændeovn eksploderede på et lokalcenter i det nordlige Portugal.

Foto: Sergio Azenha/AP

En voldsom brand, der sent lørdag bredte sig i et lokalcenter i det nordlige Portugal, har kostet otte personer livet.

50 er derudover kommet til skade, oplyser politiet.

- Omkring 70 personer spiste aftensmad i bygningen, da ilden brød ud. Der er et antal døde såvel som mellem 50 og 60 tilskadekomne personer, siger Paulo Santos, der er chef for civilbeskyttelse.

Nogle af de mere alvorligt tilredte måtte fragtes til hospitalet med helikopter, tilføjer han.

Branden opstod nær Tondela, som ligger mellem byerne Coimbra og Viseu. Området blev hårdt ramt af en række dødelige skovbrande i oktober.

Tondelas borgmester, Jose Antonio Jesus, fortæller, at det begyndte, da en brændeovn eksploderede.

De forsamlede deltog i en kortspilsturnering for amatører, hvor de spillede sueca, som er et populært spil i Portugal.

Herefter bredte flammerne sig meget hurtigt. Men efter en time blev de slukket, oplyser brandmyndighederne i Tondela.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her