Annonce
Europa

To mænd er fundet skudt i Helsingborg - 23-årig er død

Politiet i Helsingborg fik fredag aften en anmeldelse om flere skud.

To personer er fundet skudt i området Närlunda i den svenske by Helsingborg fredag aften. En 23-årig mand er afgået ved døden, mens en anden ung mand er fragtet til hospitalet med alvorlige skader.

Det oplyser polititalsmand Fredrik Bratt til det svenske nyhedsbureau TT.

- Klokken 22.06 fik vi en anmeldelse om flere skud. Da vi kom frem til stedet, fandt vi to personer, som lå ned, siger Fredrik Bratt.

Sygehuset i Skåne skriver på sin hjemmeside, at en mand i 20'erne er bragt på hospitalet med alvorlige skader.

De to unge mænd er kendt af politiet fra tidligere, oplyser svensk politi.

Ingen er endnu anholdt i sagen, og politiet har afspærret området.

Politiet kan natten til lørdag ikke svare på, om der var en eller flere gerningsmænd involveret i skyderiet.

Ifølge Aftonbladet kørte to biler angiveligt fra stedet, efter at der var blevet affyret skud.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Eventyret vender tilbage

Efter et langt pitstop er Jyllands-Postens JP Explorer igen på landevejen med redaktionens ekspedition nummer 25.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her