Annonce
Europa

Kirurg brændte initialer i patienters lever: Nu slipper han for fængselsstraf

Han blev suspenderet, da en kollega opdagede bogstaverne "SB" på en patients lever.

Specialkirurg Simon Bramhall, da han forlod retten i Birmingham fredag. Foto: Joe Giddens/AP

Sagen om den britiske kirurg Simon Bramhall, der brændte sine initialer "SB" ind i leveren på to patienter i 2013, fik massiv medieomtale i december, da sagen kom frem i medierne.

Nu er der imidlertid faldet dom i den spektakulære sag: Simon Bramhall slipper for fængselsstraf, men har i stedet fået 12 måneders samfundstjeneste, 120 timers arbejde uden løn og en bøde på 10.000 britiske pund, hvilket svarer til ca. 85.000 danske kroner.

Det slog retten i Birmingham fast fredag, skriver The Independent.

Kirurg har indrømmet at have brændt sine initialer ind i patienters levere

Kirurgen indrømmede i december - også ved retten i Birgmingham - at have brændt sine initialer i leveren på begge patienter, men nægtede sig til gengæld skyldig i anklagerne om legemsbeskadigelse i forbindelse med de to tilfælde.

Den 53-årige kirurg blev suspenderet fra sit arbejde allerede i 2013, da en af hans kollegaer opdagede bogstaverne "SB" på en patients lever ved en opfølgende operation på leveren.

Han har siden mistet sit job og har i år fået en officiel advarsel af den britiske Sundhedsstyrelse for sine gerninger.

Dommer i sagen Paul Farrel sagde i forbindelse med afgørelsen, at begge operationer var »lange og svære.«

»Jeg accepterer derfor, at du var træt og stresset, og at det kan have påvirket din dømmekraft. Men hvad du gjorde, var et misbrug af din magt og af den tillid, som patienterne havde lagt i dine hænder,« sagde han ved domsafsigelsen.

I retten kom det frem, at Bramhall havde »svinget håndledet,« og at indbrændingen af hans initialer kun havde taget »få sekunder.«

Det fremgik yderligere, at Bramhall havde vidst, at patienterne ikke ville »lide nogen skade« af indgrebet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her