Annonce
Europa

Norges tidligere statsminister er død

Odvar Nordli blev 90 år.

Odvar Nordli (til højre) ses her sammen med partifællen Thorvald Stoltenberg. Foto: Wikicommons/Det Norske Arbeiderparti's Creative Commons repository

Odvar Nordli, der var statsminister i Norge fra 1976 til 1981, er død.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Nordli, der var uddannet revisor, var valgt for Arbeiterpartiet. Han blev 90 år.

Arbejdsmiljøloven og retten til fri abort bliver fremhævet som nogle af de store reformer, der blev gennemført i Nordlis regeringstid.

»Han gjorde en stor indsats for Arbeiterpartiet, men også for Norge. Vi husker ham som den slagkraftige retoriker, men først og fremmest som en politiker med stærk folkelig forankring,« siger partiets nuværende leder, Jonas Gahr Støre.

En anden tidligere regeringsleder, Jens Stoltenberg, skriver på Facebook, at Nordli vil være meget savnet - bl.a. for sin sans for humor, sin menneskelige varme og sit brændende engagement.

»Der var en rød tråd gennem hans liv. Altid at stille op for dem, som har brug for det. Aldrig at glemme, hvor man kommer fra. Dem med de stærkeste rygge skal bære de tungeste byrder,« skriver Stoltenberg.

I 1985 blev Nordli amtsdirektør i Hedmark. Det job havde han, til han gik på pension i 1993. 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her