Annonce
Europa

Islands præsident mindedes dræbt kvinde i nytårstale

Ung kvindes forsvinden førte sidste år til en af de største eftersøgninger i islandsk historie. Sagen bandt nationen sammen.

Den 20-årige Birna Brjánsdóttur arbejdede som salgsassistent i et indkøbscenter i den islandske hovedstad Reykjavik, men forsvandt i januar 2017 og blev senere fundet død. Foto: Islands politi

Det var sagen, der rystede Island sidste år.

Drabet på den bare 20-årige Birna Brjánsdóttur førte til en enorm eftersøgning og udløste landesorg i »verdens fredeligste land«, hvor mord er yderst sjældne.

Derfor var også naturligt for Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson at indlede sin nytårstale med at mindes netop Birna Brjánsdóttur, da han talte til nationen 1. januar.

Birna bliver begravet fredag ved islandsk vartegn

I talen understregede han, at sagen havde knyttet islændingene tættere sammen, og han kvitterede for redningsfolk og frivillige massive indsats for at finde den unge kvinde – død eller levende.

»Vi håbede sammen, vi ledte sammen, vi frygtede sammen og mange af os bad sammen,« sagde præsidenten ifølge Iceland Review.

I forbindelse med eftersøgningen af Birna Brjánsdóttur offentliggjorde politiet flere billeder af den 20-årige kvinde.
Birna Brjánsdóttur forsvandt efter en bytur i Reykjavik 14. januar sidste år, og den formodentlig største eftersøgning i Islands historie blev sat ind for at finde hende.

Overvågningskameraer havde filmet hende i byens centrum tidligt om morgenen, men hendes mobiltelefon blev senere sporet til den lille havneby Hafnarfjörður i udkanten af Reykjavik.

Hendes støvler blev efterfølgende fundet på havnen, men først efter en uges intens eftersøgning blev liget af Birna Brjánsdóttirs fundet i nærheden af et fyrtårn på en øde strand syd for Reykjavik.

Retmedicinske undersøgelser viste, at hun stadig var i livet, da hun var blevet smidt i vandet af sin morder.

Et grønlandsk sømand blev senere anholdt og sigtet for drabet. I september blev han idømt 19 års fængsel for drab og narkosmugling.

Den dømte var besætningsmedlem på fisketrawleren »Polar Nanoq«, som lå til kaj i Hafnarfjörður, da Birna Brjánsdóttir forsvandt. Skibet var dog for længst sejlet videre mod Grønland da politiet – takket være blodspor i en lejet bil – kom på sporet af han.

Drab på 20-årig rystede Island - nu er gerningsmanden idømt 19 års fængsel

Et helikopter fra kystvagten blev sendt af sted efter skibet, og midt ude på det stormfulde atlanterhav blev en bevæbnet indsatsstyrke – den såkaldte Viking Squad, en specialenhed under islandsk politi – firet ned på skibets dæk for at anholde den mistænke og et andet besætningsmedlem, som senere blev renset for mistanke. Det danske flådeskib Triton ydede støtte under operationen.

I nytårstalen nævnte Islands præsident blandt andet islændingene er blandt de lykkeligste i verden, at landsholdet havde klaret sig godt, og at turismen boomer. Han anerkendte også de mange kvinder, som i årets løb er stået frem i #MeToo-bølgen, skriver Iceland Review.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her