Annonce
Europa

Tysk udenrigsminister: Brexit kan blive model for Tyrkiet og Ukraine

En klog aftale, kan danne grundlag for, hvordan EU samarbejder med ikke-EU lande.

SAN FRANCISCO

En »klog« brexitaftale« kan blive en model for EU’s tilknytning i fremtiden til andre ikke EU-lande, mener Tysklands udenrigsminister Sigmar Gabriel.

I et interview med mediegruppen Funke, peger han bl.a. på Ukraine og Tyrkiet som to oplagt lande i den kategori.

Han mener ikke, at nogen at de to lande har udsigt til at blive medlemmer foreløbigt. Derfor er der brug for at finde andre måder at arbejde tættere sammen.

»Hvis vi kan nå frem til en klog aftale med Storbritannien som sætter rammerne for dets relation til EU efter brexit, så kan det tjene som en model for andre lande,« siger han.

Tysklands udenrigsminister Sigmar Gabriel. Foto: Michael Kappeler/AP

Den tyske topdiplomat ser også for sig, at det kan føre til en ny form for toldunion mellem EU og Tyrkiet, hvilket dog forudsætter at der sker forandringer i Tyrkiet.

Men Sigmar Gabriel siger, at Ankara på det seneste har signaleret en villig til at arbejde for at forbedre forholdene til Bruxelles.

»Det er et godt tegn, at adskillige tilbageholdte tyskere nu er blevet løsladt,« siger den tidligere leder af det tyske socialdemokratiske parti, SPD.  

Tyrkiet har været med i toldunion med EU siden 1995, hvilket betyder, at varer – med undtagelse af landbrugsvarer - kan transporteres mellem de to områder uden de sædvanlige restriktioner.

Dette er dog ikke en model, som briterne har ønsket at gå efter, fordi det ville forhindre London i at indgå egne handelsaftaler med tredje lande.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her