*

Europa

Landes modvilje mod at tage flygtninge kommer for retten

Ungarn, Polen og Tjekkiet bliver indbragt for EU-Domstolen.

Italien er et af de EU-lande, der er blevet ramt af en overvældende bølge af migranter og flygtninge. På dette billede fra juni 2017 bliver en stor gruppe afrikanske migranter ført ind i et omplaceringscenter i Augusta, Sicilien. Foto: Emilio Morenatti/AP

I 2015 besluttede et flertal af EU’s regeringer, at alle lande – undtagen Danmark på grund af forbeholdet – skal tage imod flygtninge fra Grækenland og Italien, der for to år siden var ved at bukke under for flygtningestrømmen.

Hvis et medlemsland bliver overrendt, fordi der er krig hos naboen, skal det land kunne regne med solidaritet fra hvert eneste medlemsland.
Frans Timmermans, EU-Kommissionens næstformand

Men Ungarn, Polen og Tjekkiet har nægtet at følge beslutningen. Derfor indbringer EU-Kommissionen nu de tre lande for EU-Domstolen. Taber de her, og vil de fortsat ikke rette ind, risikerer de bøder.

Retssagen kommer, selv om ordningen egentlig udløb i september. Der er stadig nogle få tusinde flygtninge at omfordele fra de to lande, oplyser kommissionen, selv om det er uvist, hvordan situationen vil være, når sagen engang er færdig ved domstolen.

»Når landene bryder reglerne, bringer vi dem for retten. Det er sådan, vi gør,« siger EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans.

Samtidig præsenterer han en samling forslag til, hvordan EU på længere sigt skal håndtere flygtninge- og migrantpresset.

De fleste forslag er kendte, bl.a. om at fremtidig omfordeling af flygtninge skal være frivillig for landene, indtil der opstår en »stor krise«. Så skal landene forpligtes til at hjælpe dem, der overrendes.

»Ingen kan køre på frihjul. Hvis et medlemsland bliver overrendt, fordi der er krig hos naboen, skal det land kunne regne med solidaritet fra hvert eneste medlemsland. Lad os diskutere, hvordan vi definerer en »stor krise«. Men det er uacceptabelt, at nogen siger ”det er ikke mit problem, jeg skal ikke gøre noget”,« siger Timmermans.

mk
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Rejs hjem, og byg dit land op
Leif Høy,Horsens
I JP 12/12 (Indland) beklager Abdullah Alzein sig over, at der med de foreslåede stramninger af familiesammenføringsreglerne kan/vil gå op til fem år, før familien kan blive sammenført – i Danmark, forstås.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her