Kerry: USA er forpligtet til at hjælpe i Irak

Iraks ledere må stå sammen i kamp mod militant oprørsgruppe. USA er parat til at hjælpe med opgaven.

Artiklens øverste billede
USA's udenrigsminister, John Kerry.

USA er "forpligtet" til at støtte Irak i kampen mod de militante sunnimuslimske islamister i Isil, der har indtaget en række byer i den nordlige del af landet og samtidig har som mål at erobre Bagdad.

Det har den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, tidligt søndag over telefonen forsikret Iraks udenrigsminister, Hoshyar Zebari, om.

I telefonsamtalen understregede Kerry over for Zebari, at USA var forpligtet til at støtte Irak, oplyste en talsmand fra udenrigsministeriet i Washington:

Betingelsen

- Men bistand fra USA vil kun være en succes, hvis irakiske ledere er villige til at lægge uenigheder til side og gennemføre en koordineret og effektiv tilgang til at skabe den nationale samlingsregering, som er nødvendig for at få landet fremad samt konfrontere truslen om Isil.

Kerry har opfordret den irakiske regering til at ratificere valgresultatet fra valget i april "uden forsinkelser", danne en ny regering og at respektere alle borgeres rettigheder uanset religiøs og etnisk baggrund.

Pentagon har sendt et hangarskib til Den Persiske Bugt for det tilfælde, at USA skal "beskytte amerikanske statsborgere eller amerikanske interesser i Irak". Hangarskibet USS George H.W. Bush er ledsaget af flere avancerede krigsskibe.

Obamas melding

Præsident Barack Obama understregede fredag, at ingen amerikanske soldater bliver sendt til Irak. Men han gjorde det klart, at USA har en række militære tiltag i baghånden, hvis det skulle blive nødvendigt.

Nabolandet Iran er parat til på anmodning også at hjælpe Irak med at nedkæmpe det sunnimuslimske oprør, så længe det sker inden for rammerne af folkeretten. Det sagde den iranske præsident, Hassan Rouhani, lørdag.

Rouhani åbnede også op for et samarbejde med USA i Irak på trods af, at iranerne og amerikanerne har været ærkefjender i årtier.

Gruppen Islamisk Stat i Irak og Levanten (Isil), der tidligere var en del af al-Qaeda, er sunnimuslimsk og fundamentalistisk og går efter at etablere et kalifat, altså en religiøs stat, i Irak og Syrien.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.