Kina blokerer for Google før massakreårsdag

Los Angeles

På onsdag er det præcis 25 år siden, at nyheden om massakren på Den Himmelse Freds Plads sendte chokbølger til resten af verden.

I Kina markeres mærkedagen imidlertid i absolut stilhed.

Massakren er fortsat et stort tabu, og myndighederne har været så ferme til at lægge røgslør over begivenheden, at mange kinesere slet ikke ved, hvad skete den 4. juni 1989.

Og dem, der prøver at genfortælle historien, bliver omgående anholdt.

Fremtrædende skikkelser i husarrest

Ifølge Amnesty International er flere kinesiske aktivister, som de seneste uger har kommenteret begivenheden, blevet arresteret og sat i husarrest.

Menneskeretsorganisationen har offentliggjort en lang liste med navne på kinesere, der er blevet gjort tavse.

En af dem er den fremtrædende menneskerettighedsadvokat Pu Zhiqiang, som i flere år har ført retssager for almindelige borgere, der modtog årelange tugthusstraffe for minimale forseelser.

Det kinesiske politi har i årevis forsøgt at afholde udenlandske journalister fra at interviewe advokaten, hvilket ikke altid er lykkedes.

Google blokeres

Pårørende til massakrens ofre er ligeledes blevet sat i husarrest eller på anden vis forhindret i at tale med medierne, lyder meldingen.

Samtidig er Google og mailtjenesten Gmail tilsyneladende blevet blokeret hos de fleste brugere i Kina i netop disse dage, rapporterer censurovervågningshjemmesiden Greatfire.org.

Google siger i en kommentar til Reuters, at blokeringen ikke er iværksat af Google selv.

Kina har tidligere gjort alt for at blokere for diverse delikate emner i Googles søgemaskiner herunder overgreb på Den Himmelske Fredsplads, porno og kritik af den kinesiske regering.

Folkets Befrielseshær gik i aktion

Kommunistpartiet blev for alvor udfordret i maj-juni 1989, da demonstrerende studenter og deres støtter forvandlede Den Himmelske Freds Plads til hjemsted for deres demokratibevægelse.

Myndighederne slog imidlertid hårdt ned på dem.

Tropper og tanks fra Kinas 27. division blev sendt til pladsen, der med sine 40 hektarer er blandt de største offentlige pladser i verden.

Den 3. juni indledte Folkets Befrielseshær så en voldelig konfrontation mod demokratitilhængerne, og det hele kulminerede den 4. juni med en regulær massakre fra myndighedernes side.

Mange så måbende til, da soldaterne begyndte at skyde med skarpt.

Beskeder filtreres

Ifølge New York Times omkom 400 og 800 demonstranter, og myndighedernes fremfærd udløste massiv international fordømmelse af det kinesiske styre.

Men på de kinesiske sociale medier filtreres og censureres alle beskeder og oplysninger om hændelsen. Flere kinesere har af samme grund forsøgt at omgå censuren med spøjse tiltag.

Det ikoniske fotografi af den ukendte ”Tank Man”, der dagen efter massakren stillede sig op foran en kampvognskolonne på Den Himmelske Freds Plads, florerede eksempelvis sidste år i en særegen udgave.

De pansrede kampvogne var imidlertid erstattet af fire gigantiske, gule plasticænder.

Det kinesiske censursystem slettede hurtigt diverse tekst, der ledsagede fotografiet herunder datoen den 4. juni.

De gule ænder fik dog kun lov til at leve i cyberspace i kort tid. Efter få timer blev alle versioner af fotograferet blokeret.