Kina blokerer for Google før massakreårsdag

Myndigheder tager ingen chancer på 25-årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads.

Artiklens øverste billede
Hundredvis af ubevæbnede demonstranter blev dræbt på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen-pladsen) den 4. juni 1989, da militæret gik til angreb.

Los Angeles

På onsdag er det præcis 25 år siden, at nyheden om massakren på Den Himmelse Freds Plads sendte chokbølger til resten af verden.

I Kina markeres mærkedagen imidlertid i absolut stilhed.

Massakren er fortsat et stort tabu, og myndighederne har været så ferme til at lægge røgslør over begivenheden, at mange kinesere slet ikke ved, hvad skete den 4. juni 1989.

Og dem, der prøver at genfortælle historien, bliver omgående anholdt.

Fremtrædende skikkelser i husarrest

Ifølge Amnesty International er flere kinesiske aktivister, som de seneste uger har kommenteret begivenheden, blevet arresteret og sat i husarrest.

Menneskeretsorganisationen har offentliggjort en lang liste med navne på kinesere, der er blevet gjort tavse.

En af dem er den fremtrædende menneskerettighedsadvokat Pu Zhiqiang, som i flere år har ført retssager for almindelige borgere, der modtog årelange tugthusstraffe for minimale forseelser.

Det kinesiske politi har i årevis forsøgt at afholde udenlandske journalister fra at interviewe advokaten, hvilket ikke altid er lykkedes.

Google blokeres

Pårørende til massakrens ofre er ligeledes blevet sat i husarrest eller på anden vis forhindret i at tale med medierne, lyder meldingen.

Samtidig er Google og mailtjenesten Gmail tilsyneladende blevet blokeret hos de fleste brugere i Kina i netop disse dage, rapporterer censurovervågningshjemmesiden Greatfire.org.

Google siger i en kommentar til Reuters, at blokeringen ikke er iværksat af Google selv.

Kina har tidligere gjort alt for at blokere for diverse delikate emner i Googles søgemaskiner herunder overgreb på Den Himmelske Fredsplads, porno og kritik af den kinesiske regering.

Folkets Befrielseshær gik i aktion

Kommunistpartiet blev for alvor udfordret i maj-juni 1989, da demonstrerende studenter og deres støtter forvandlede Den Himmelske Freds Plads til hjemsted for deres demokratibevægelse.

Myndighederne slog imidlertid hårdt ned på dem.

Tropper og tanks fra Kinas 27. division blev sendt til pladsen, der med sine 40 hektarer er blandt de største offentlige pladser i verden.

Den 3. juni indledte Folkets Befrielseshær så en voldelig konfrontation mod demokratitilhængerne, og det hele kulminerede den 4. juni med en regulær massakre fra myndighedernes side.

Dette manipulerede fotografi må ikke ses af kinesiske internetbrugere.

Mange så måbende til, da soldaterne begyndte at skyde med skarpt.

Beskeder filtreres

Ifølge New York Times omkom 400 og 800 demonstranter, og myndighedernes fremfærd udløste massiv international fordømmelse af det kinesiske styre.

Men på de kinesiske sociale medier filtreres og censureres alle beskeder og oplysninger om hændelsen. Flere kinesere har af samme grund forsøgt at omgå censuren med spøjse tiltag.

Det ikoniske fotografi af den ukendte ”Tank Man”, der dagen efter massakren stillede sig op foran en kampvognskolonne på Den Himmelske Freds Plads, florerede eksempelvis sidste år i en særegen udgave.

De pansrede kampvogne var imidlertid erstattet af fire gigantiske, gule plasticænder.

Det kinesiske censursystem slettede hurtigt diverse tekst, der ledsagede fotografiet herunder datoen den 4. juni.

De gule ænder fik dog kun lov til at leve i cyberspace i kort tid. Efter få timer blev alle versioner af fotograferet blokeret.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.