Kritikken fortsætter på årsdag for Bangladesh-ulykke

Sidste års fabrikskollaps i Bangladesh satte fokus på sikkerhed, men kritikere kræver flere forbedringer.

Artiklens øverste billede
Bygningskollapset i Bangladesh fandt sted den 24. april sidste år og endte med at koste 1127 mennesker livet.

Da en ni etager høj fabriksbygning for præcist et år siden kollapsede og dræbte 1138 personer i Bangladesh, satte den gang i en international debat om de forhold, som vestlige firmaer får produceret tøj under i fattige lande.

Det seneste år er der blevet oprettet en fond for de overlevende, og de involverede firmaer har set sikkerheden efter i sømmene på fabrikkerne. En af dem er danske PWT Group, der havde produktion på den kollapsede Rana Plaza-fabrik.

- Straks efter ulykken har vi taget initiativer vedrørende bygningskontrol og godkendelser, siger marketing manager i PWT, Brian Børsting, i en e-mail til Ritzau. PWT står blandt andet bag kæderne Tøjeksperten og Wagner.

- Vi producerer fortsat i Bangladesh. Løsningen er, efter vores vurdering, ikke at flytte produktionen andetsteds, siger han.

Efter katastrofen gav PWT en donation til ofrene for ulykken, men firmaet har ikke ønsket at anerkende erstatningsansvar i forbindelse med bygningskollapset.

Mange af de multinationale tøjmærker har ifølge Mellemfolkeligt Samvirke endnu ikke bidraget med den lovede kompensation til tekstilarbejderne og deres familier.

Ifølge en undersøgelse, som organisationen sammen med Actionaid har foretaget blandt 1436 overlevende og 758 familiemedlemmer, er tre ud af fire af de overlevende i dag arbejdsløse. Størstedelen er for invaliderede eller traumatiserede til at kunne arbejde.

Samtidig halter sikkerheden stadig på andre tøjfabrikker i Bangladesh, lyder konklusionen fra det uafhængige researchcenter DanWatch. Nye inspektioner viser, at der stadig er problemer med brand- og bygningssikkerheden på mange af tekstilfabrikkerne.

Det fortsatte arbejde med sikkerheden er også på dagsordenen, når det internationale topmøde for bæredygtig mode, Copenhagen Fashion Summit, torsdag løber af stabelen.

- Fabriksulykken i Bangladesh er et af mange frygtelige eksempler på modebranchens skyggeside. Den understreger, hvor vigtigt det er, at vi fortsat kæmper for en mere ansvarlig modebranche, siger Eva Kruse, administrerende direktør i Danish Fashion Institute, i en pressemeddelelse.

Hun vil sammen med de andre deltagere holde et minuts stilhed for at mindes ofrene.

FAKTA: Sådan skete bygningskollapset

Bygningskollapset i Bangladesh fandt sted den 24. april sidste år og endte med at koste 1127 mennesker livet.

Her følger et overblik over katastrofen:

* Bygningen kollapsede i forstaden Savar, der ligger i udkanten af hovedstaden Dhaka.

* Kollapset fandt sted omkring klokken ni om morgenen, hvor den ni-etagers fabriksbygning Rana Plaza styrtede sammen.

* På få sekunder blev hundredvis af de arbejdende i fabrikken fanget og begravet.

* Den 10. maj - 17 dage efter katastrofen - fandt man den sidste overlevende efter sammenbruddet.

* Fem dage senere indstillede man eftersøgningen efter flere omkomne og overlevende, hvor det samlede dødstal samtidig blev opgjort til 1127 personer.

* Bygningskollapset er blevet kategoriseret som det mest dødelige i historien, som ikke er et resultat af en terrorhandling.

* En række af de omtrent 2500 tilskadekomne efter ulykken har fortalt, at bygningen dagen inden kollapset slog revner, og at de i første omgang blev evakueret, men endte med at blive beordret tilbage på arbejde.

* Efter ulykken har arkitekten bag bygningen, Masood Reza, sagt, at Rana Plaza var uegnet som fabrik, og at bygningens ejer, Sohel Rana, ignorerede bygningens usikre struktur.

Kilder: Berlingske, Politiken

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.