Dansk filmmand lod sig korsfæste

Lasse Spang Olsen var fredag blandt en halv snes korsfæstede ved et årligt ritual i Filippinerne.

Artiklens øverste billede
Den danske film- og stuntmand Lasse Spang Olsen bæres væk efter sit møde med korset ved en seance i Filippinerne.

Stuntmanden og filminstruktøren Lasse Spang Olsen sluttede sig langfredag til en halv snes filippinere, som lod sig korsfæste i et årligt blodigt ritual i Filippinerne i overværelse af tusindvis af tilskuere.

Korsfæstelsesritualet finder sted langfredag hvert år i det katolske, sydøstasiatiske ørige og er blevet et tilløbsstykke for mange turister, selv om den romersk-katolske kirke tager afstand fra det.

Det finder sted i landdistrikter ved byen San Fernando - omkring 65 kilometer nod for Manila.

"Det gjorde kraftedeme ondt"

Det har vakt opsigt blandt lokale, at den 48-årige danske filmmand har deltaget i det særegne optrin i den filippinske landsby, hvor mændene får slået et 10 centimeter langt søm igennem hver fod og hånd, hvorefter de hænger på korset i op til 15 minutter.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP gennemgik Lasse Spang Olsen "stoisk" at få hamret søm gennem hænder og fødder af en filippiner i romerkostume. Han hang 10 minutter på korset.

Danskeren havde ingen kommentarer til journalisterne på stedet, men blev citeret for at kalde det "en stor oplevelse." I en udtalelse over telefonen til DR Nyheder siger den erfarne stuntmand:

- Det gjorde kraftedeme ondt. Jeg har godt nok prøvet mange ting, der gjorde ondt, men det her slog alt andet med hestelængder.

Lasse Spang Olsen fik slået et 10 centimeter langt søm igennem hver fod og hånd.

Under selve fæstningen fandt Lasse Spang Olsen efter eget udsagn ud af, at søm i hænderne gør mere ondt end i fødderne. Han måtte kæmpe for ikke at besvime af smerte, og bare et blink med øjnene forværrede smerten.

Men da han fik tankerne væk fra smerten og begyndte at trække vejret dybt ned i lungerne, fik han mere overskud - og de resterende godt 15 minutter på korset "slog alt", hvad han nogensinde har prøvet, fortæller den 49-årige filmmand til DR.

Vises på tv senere

Danskeren har selv fået optaget sit forsøg, som vil blive vist ved en temalørdag på DR2.

Normalt får udlændinge ikke lov at deltage i korsfæstelserne.

Blandt de filippinere, som lod sig korsfæste, var den 43-årige taxachauffør Danilo Ramos, som deltog i ritualet for 24. gang.

Han besvimede, da han skulle bære det tunge trækors i heden og skreg højt, da søm blev banket gennem hans hænder.

- Jeg kan næsten ikke mærke smerterne. Jeg er vant til det, siger han dog.

Maleren Ruben Enaje lod sig i år korsfæste for 28. gang.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.