Ny "dims" sat ind i jagten på MH370

"Ping-detektor" deltager i slutspurten, inden signalerne fra Malaysian-flyets sorte bokse dør ud.

Artiklens øverste billede
Det specialbyggede australske flådefartøj "Ocean Shield" skal trække "ping-detektoren" gennem Det Indiske Ocean.

I et kapløb med tiden bliver et nyt våben nu sat ind i eftersøgningen af passagerflyet fra Malaysian Airlines, der forsvandt den 8. marts over en fjernt beliggende del af Det Indiske Ocean.

Signalerne fra flyets "sorte boks" bliver svagere og svagere, fordi batterierne efter alle beregninger løber tør for strøm inden for et par dage.

Derfor tog den australske flåde fredag en gul, meterlang torpedolignende tingest i brug i et sidste forsøg på at opfange signaler fra boksene, der rummer optagelser af kommunikationen i flyets cockpit.

Det oplyser Angus Houston, leder af den internationale eftersøgningsstyrke, som efterhånden tæller 14 overfladefartøjer og ni fly, til nyhedsbureauet AP.

Kun strøm til på tirsdag

Flådefartøjet "Ocean Shield" trækker nu en såkaldt en såkaldt "ping-detektor" - lånt af den amerikanske flåde - efter sig, mens det britiske flådefartøj "HMS Echo" samtidig har taget andre typer af undervangs-fartøjer i brug.

I fællesskab gennemtrawler de to flådefartøjer nu en korridor på ca. 240 km på det øde havområde, hvor MH370 formodes at være styrtet ned.

Flyets "sorte bokse" udsender et signal, som ping-detektoren er i stand til at opfange. Men den beregnede batteritid i boksene er kun på 30 dage, hvorefter signalerne dør ud, og da MH370 forsvandt den 8. marts, vil batterierne under normale omstændigheder løbe tør for strøm omkring tirsdag i næste uge.

Derefter er bliver det meget vanskeligt at lokalisere de sorte bokse, lyder vurderingen i eftersøgningsstyrken.

Leder på 217.000 kvadratkilometer

Eftersøgningsområdet dækker et areal på 217.000 kvadratkilometer i Det Indiske Ocean, ca. 17.00 vest for Australien.

Eftersøgningsområdet ligger ca. 1.700 km sydvest for Perth på Australiens vestkyst og er indsnævret ud fra de signaler, som flyet hver time sendte til en satellit, samt beregninger på flyets formodede kurs og hastighed, siger Angus Houston.

"Vi begynder at lede der, hvor flyet med største sandsynlighed kan have ramt vandet. Det sker på basis af de seneste oplysninger, vi har fået, og det er det bedste vi har," siger Houston til AP.

Satellitbilleder har flere gange med stor sandsynlighed påvist vragdele flydende i havoverfladen i området, men efterfølgende har skibene i området ikke haft held til at lokalisere og identificere delene.

Fundet af de formodede vragdele er dog blevet brugt til at begrænse det havområde, hvor eftersøgningen nu koncentreres. Havområdet er dog stadig på ufattelige 217.000 kvadratkilometer, men Houston siger, at der stadig er håb om et gennembrud.

"Der er stadig en god mulighed for at finde noget på overfladen. Der er en masse dele i et fly, som kan flyde," siger Angus Houston til AP.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen