Skal de sorte bokse erstattes af data-streaming?

De sorte bokse gemmer ikke på optagelser fra et afgørende øjeblik under MH370’s sidste flyvetur.

Artiklens øverste billede
Sådan ser de såkaldte 'sorte bokse', som efterforskerne leder efter i Det Indiske Ocean, ud. Boksen på billedet er den ene af de to bokse fra Air France-rutefly 447, som i 2009 styrtede ned i Atlanterhavet i en dødsulykke, der tog livet af 216 passagerer og 12 besætningsmedlemmer. Det tog dengang over et år at finde boksen.

Los Angeles

Fly og skibe fra flere lande leder fortsat intenst efter det forsvundne Malaysia Airlines-rutefly MH370, som efter alt at dømme er styrtet ned med 239 mennesker om bord et sted i den sydlige del af Det Indiske Ocean.

Efterforskerne håber, at flyets såkaldte sorte bokse, som i virkeligheden er orange, kan kaste lys over, hvorfor flyet foretog en mystisk uvending over Det Sydkinesiske Hav og endte milevidt fra den oprindelige slutdestination i Beijing.

 

Det Indiske Ocean rummer lange bjergrygge og enormt dybe bassiner, og derfor kan det sammen med ekstreme vejrforhold blive overordentligt svært at lokalisere flyvraget og de sorte bokse.

Og selv hvis det lykkedes at bjærge boksene, så vil man aldrig få svar på, hvad piloterne talte om i cockpittet, da Boeing 777-flyet foretog det opsigtsvækkende kursskifte i luften over Det Sydkinesiske Hav.

To timers samtaler

De sorte bokse består af den såkaldte flight data recorder (FDR) og af cockpit voice recorderen (CVR).

FDR registrerer data fra de sidste 25 timer før nedstyrtning med udgangspunkt i mindst 88 parametre herunder tiden samt flyets flyvehøjde, fart, kurs og vertikale acceleration.

CVR optager til gengæld alle samtaler og andre lyde i cockpittet. Systemet lagrer dog blot de sidste to timer før nedstyrtning.

Da det forsvundne Malaysia Airlines-rutefly angiveligt fortsatte i timevis udover Det Indiske Ocean, vil lydoptagelser fra de mest afgørende vendepunkter de foregående være gået tabt.

Nye regler på vej

Allerede før den aktuelle sag har Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur varslet strammere krav til de sorte bokse.

Fra 2019 skal nye, større kommercielle luftfartøjer efter planen gemme mindst 15 timers lydoptagelser.

Med de regler ville man have fået alle detaljer med vedrørende MH370's mystiske forsvinding.

Kommercielle fly, der passerer større havområder under langdistanceflyvninger, skal samtidig udstyres med en kraftigere undervandssender, så det bliver nemmere at lokalisere de sorte bokse.

Boksene skal samtidig udsende et signal i mindst 90 dage.

Bitre erfaringer

Batteriet i de bokse, som man leder efter i Det Indiske Ocean, løber tør for strøm indenfor 30 dage, og herefter bliver det væsentligt sværere at finde dem.

De strammere regler, som fortsat er i høring, er blandt andet på vej på grund af erfaringerne fra Air France-rutefly 447, som i 2009 styrtede ned i Atlanterhavet i en dødsulykke, der tog livet af 216 passagerer og 12 besætningsmedlemmer.

I over et år forblev de nærmere omstændigheder omkring ulykken en stor gåde, fordi man i første omgang ikke kunne finde flyets sorte bokse og dernæst havde store vanskeligheder med at rekonstruere og analysere det elektroniske datamateriale.

Behov for nye metoder

Flere iagttagere mener dog ikke, at de nye stramninger vil løse problemerne.

De mener i stedet, at det forældede system med lokal dataopsamling bør erstattes af et globalt system med direkte data-streaming fra flyene.

Ideen om at streame data anvendes allerede i dag af Nasa, der ikke har sorte bokse i deres rumfærger.

”Data-streaming kan være en baggrundsfunktion i et system, der ellers fungerer fint for en operatør under normale omstændigheder,” siger Richard Hayden, chef for FLYHT Aerospace Solutions Ltd, som laver streamingudstyr, til Sky News.

Et spørgsmål om penge

I nødsituationer er det dog hensigtsmæssigt med en streamingtjeneste og et GPS-system, der kan aktiveres og sende nyttige oplysninger hvert sekund, påpeger han.

”Det kræver globalt set ingen større investeringer i infrastrukturen at implementere dette datatransmissionsystem, og dermed er der ingen større omkostninger forbundet med at have den slags udstyr på plads i alle fly,” tilføjer han.

Kritikere i flyindustrien advarer om, at det sidste ende bliver det passagererne, der kommer til at betale for de øgede udgifter.

Chris McLaughlin, en talsmand for det britiske satellitfirma Inmarsat, der hjalp med at indsnævre MH370's nedstyrtningssted, sagde mandag til britiske medier, at det omtalte tracking system vil koste godt 1 dollar pr. flyevtime i hvert fly.

Jagten på Air France rutefly 447 kostede mindst 37 mio. dollars (201 mio. kroner).

Andre fordele

Der er imidlertid også andre fordele forbundet med den nye teknologi.

Live-streaming vil blandt andet gøre generelle vedligeholdelsesopgaver og problemdiagnosticering nemmere at udføre i det daglige, lyder meldingen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.