• Opdateret 20/03/2014 kl. 13:44

Malaysia om store genstande i havet: Det giver os håb

To store genstande, der muligvis stammer fra forsvundet fly, er ifølge malaysisk minister et troværdigt spor.

Artiklens øverste billede
Den største af vragdelene er vurderet til at være 24 meter i længden. Halesektionen på en Boeing 777 måler 24 meter i højden, men en ekspert tvivler på, at så stort et vragstykke kan have overlevet styrtet.

Malaysias transportminister siger på et pressemøde, at "vi nu har et troværdigt spor" at følge i jagten på Malaysia Airlines-flyet, der har været forsvundet i snart to uger.

- Det giver os håb, siger transportminister Hishammudin Hussein.

Tre overvågningsfly fra henholdsvis Australien, New Zealand og USA arbejder torsdag på at lokalisere to genstande, der er blevet observeret i den sydlige del af det Indiske Ocean. De menes at stamme fra det forsvundne fly.

Torsdag middag er et norsk fragtskib som det første ankommet til stedet og vil nu hjælpe med arbejdet.

2.500 km vest for Australien

De to store genstande - den ene er angiveligt 24 meter lang - er blevet opdaget via satellitbilleder cirka 2.500 kilometer sydvest for Perth, der ligger på den australske vestkyst.

Satellitbillederne er utydelige, og dårlig sigtbarhed har indtil videre betydet, at det første overvågningsfly på stedet efter flere timer fortsat ikke har været i stand til at finde genstandene.

Stærke strømme

Eksperter siger, at det kan blive meget svært at finde objekterne i et af klodens mest isolerede hjørner, der tilmed er kendt for sine stærke strømme.

- Strømmene er nogle af de stærkeste i verden. De bevæger sig så hurtigt som en meter i sekundet, siger Gan Jianping, der er oceanograf ved Hong Kong University of Science and Technology.

Det australske fartøj HMAS Success, der er i stand til at lokalisere ethvert objekt, er fortsat nogle dage fra stedet, hvor genstandene blev observeret for fire dage siden.

Logistisk mareridt

Dermed venter der efterforskerne et "logistisk mareridt", mener den australske forsvarsminister, David Johnston.

- Vi er i en utrolig isoleret del af verden. Faktisk bliver det næppe mere isoleret, siger han til Sky News Australia.

Passagerflyet med 239 mennesker om bord forsvandt for snart 14 dage siden, da det var på vej fra Kuala Lumpur i Malaysia til Kinas hovedstad, Beijing.

Eksperter siger ifølge CNN, at et potentielt fund af vragdele sydvest for Australien ikke nødvendigvis betyder, at flyet er styrtet ned på stedet.

Havstrømme kan have flyttet vragdelene, lyder det.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.