Separatister stod bag terrorangreb på kinesisk jernbanestation

Separatister fra Xinjiang-regionen står bag lørdagens blodige knivangreb mener kinesiske myndigheder.

Artiklens øverste billede
De lokale myndigheder siger, at det var seperatister, der stod bag angrebet, hvor 29 mennesker blev dræbt.

29 mennesker er lørdag blevet dræbt og flere end 130 er såret under et terrorangreb på en jernbanestation i det sydvestlige Kina.

De lokale myndigheder siger, at separatister fra Xinjiang-regionen står bag det blodige angreb i Yunnan-provinsen, skriver det statslige kinesiske nyhedsbureau, Xinhua.

Regionen Xinjiang er præget af spændinger mellem de kinesiske myndigheder og muslimske uighurer.

Sortklædte angribere

Ofre beskriver gerningsmændene som sortklædte, knivsvingende angribere, som styrtede ind på jernbanestationen i Kunming og begyndte at dræbe folk helt tilfældigt.

Episoden, der indtraf omkring klokken 21 (klokken 14 dansk tid), "var et organiseret, velforberedt voldeligt terrorangreb" udført af "uidentificerede knivsvingende folk", skrev det officielle nyhedsbureau tidligere.

Politiet skød og dræbte mindst fire af angriberne på jernbanestationen i Kunming og er på jagt efter de resterende, oplyser Xinhua.

Ban Ki-moon fordømmer angrebet

Et offer for knivangrebet, Yang Haifei, som blev såret i brystet og i ryggen, siger til Xinhua, at han var ved at købe en togbillet, da angriberne nærmede sig, og han havde forsøgt at flygte sammen med menneskemængden.

- Jeg så en person komme lige imod mig med en lang kniv, og jeg løb med de andre, siger han, mens andre "styrtede til jorden".

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har på det kraftigste fordømt "de frygtelige angreb på civile" lyder det i en pressemeddelelse.

Sjældent angreb

Xinjiang-regionen er ofte ramt af voldelige sammenstød, mens den slags angreb er sjældne i andre dele af Kina. Der ikke er tradition for voldelige angreb i Yunnan-provinsen.

Myndighederne mener, at urolighederne i regionen skyldes, at terroristgrupper ønsker en selvstændig stat.

Det har rettighedsgrupper for uighurer benægtet, men siger, at de føler sig undertrykt af den kinesiske regerings restriktioner på deres religion og en økonomisk diskriminering.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.