Gulskjorteleder dræbt af skud under protestaktion

Søndagens demonstration har kostet en gulskjorteleder livet, mens mindst fem er såret, oplyser politiet.

Artiklens øverste billede
Demonstranterne, der vil have fjernet premierminister Yingluck Shinawatra fra magten, er imod et hurtigt valg.

En af lederne af de såkaldte gulskjorter, der fører an i protesterne mod Thailands regering og premierminister Yingluck Shinawatra, er søndag blevet dræbt af skud under en protestaktion mod parlamentsvalget.

Mindst ni andre er kommet til skade under sammenstød i Bangkok, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manglende sikkerhed

Piya Utayo, en talsmand fra politiet, har identificeret den dræbte som Suthin Taratin.

- Suthin Taratin blev skudt i hovedet, da han stod på ladet af en pick-up lastvogn og talte til demonstranter, siger Akanat Promphan fra protestbevægelsen.

- Regeringen har ikke været i stand til at sørge for sikkerhed for befolkningen på trods af nødretstilstanden, siger han videre med henvisning til, at regeringen onsdag indførte 60 dages nødretstilstand for at få kontrol over situationen.

Bangkoks Erawan-skadestue bekræfter, at en mand blev dræbt, mens ni blev såret, da der blev åbnet ild i en af Bangkoks forstæder.

Hængelåse på stemmelokaler

Hundredvis af demonstranter omringede tidligere søndag valgsteder i hovedstaden og tvang dem til at lukke, så det ikke er muligt for vælgere at afgive forhåndsstemmer forud for valget til en ny nationalforsamling den 2. februar.

I 10 af landets 76 provinser har regeringskritiske demonstranter sat hængelåse på flere stemmelokaler for at forhindre, at folk stemmer ved valget, hvormed bekymringen for at valget ikke kan gennemføres, er blevet forstærket.

Demonstranterne, der vil have fjernet premierminister Yingluck Shinawatra fra magten, er imod et hurtigt valg.

Store forskelle på land og by

Suthin er den 10., som er blevet dræbt under de seneste tre måneders uroligheder i Bangkok, hvor den dybe krise i stigende grad bekymrer investorer.

De to sider i konflikten, der blandt andet har rod i de store forskelle på land og by i Thailand, beskylder hinanden for at være skyld i volden.

Premierministerens bror, den tidligere regeringsleder Thaksin Shinawatra, blev afsat ved et militærkup i 2006. I 2010 kom det vil værre blodsudgydelser, da et stort antal rødskjorter, der er tilhængere af Thaksin, blev dræbt af hæren.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.