• Opdateret 03/02/2013 kl. 12:38

Her er Irans nye kampfly

Det iranske militær har angiveligt produceret et nyt kampfly, der er usynligt på radar.

Artiklens øverste billede
Irans nyeste kampfly, der angiveligt kan undgå radar, blev præsenteret lørdag.

Lørdag præsenterede Iran sit nyeste kampfly, som landets militær ifølge AP påstår er usynligt for radarer.

Flyet skal angiveligt være meget kompliceret og være i stand til at angribe mål på landjorden samt nedkæmpe fjendtlige kampfly.

Desuden skal produktionen af flyet være sket udelukkende i Iran med iransk viden og materiel som en del af den iranske politik om at være selvforsynende på det militære område som reaktion på den våbenembargo, det internationale samfund i mange år har opretholdt mod landet.

Producerer egne våben

"Qaher-313-flyet er et fuldstændig egenproduceret fly, som er designet og bygget af vore egne eksperter. Flyet kan undvige radar, flyve i lav højde, medbringe

våben, nedkæmpe fjendtlige fly og lande på korte landingsbaner," siger Irans forsvarsminister, Ahmad Vaidi, ifølge AP.

Den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, ser nærmere på Irans nyeste kampfly.

Iran har siden 1992 produceret sine egne kampvogne, pansrede mandskabsvogne, missiler, torpedoer, droner og kampfly, og landet er også så småt ved at få gang i et rumprogram.

Der har længe været et modsætningsforhold mellem Iran og den vestlige verden over iranernes bestræbelser på at få atomkraft, som iagttagere frygter skal bruges til atomvåben.

Rigtigt fly - eller model?

Ud fra de billeder, der er blevet frigivet af flyet, minder det ifølge AP om det avancerede amerikanske F-18-fly, som er i stand til at kæmpe mod andre fly og gennembryde luftforsvar for at angribe mål på jorden.

Hvad det nye iranske fly er i stand til, er svært at vurdere, da Iran ikke har for vane at frigive detaljerede informationer om landets militære formåen. Desuden mener flyentusiaster, at der er flere ting ved flyet, der virker underlige.

Nichesitet The Aviationist beskriver, at flyets overflade virker underlig, nærmest som plexiglas, at flyets luftindtag er for små samt at selve flyet også virker for lille i forhold til piloten til at være et kampdygtigt jagerfly.

Stolthed uanset

Er flyet ægte, er det det første iranskproducerede kampfly siden 2007, og det har under alle omstændigheder vakt stolthed hos den iranske præsident.

"Udviklingen afhænger af vores vilje. Hvis vi ikke har nogen vilje, kan vi ikke opnå noget. Engang importerede vi biler og samlede dem her i Iran. Nu har vi nået et punkt, hvor vi kan designe, bygge og sende fly i luften," har den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, ifølge AP sagt under en tale ved præsentationen af flyet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.