Nato undskylder civile drab i Afghanistan

Mindst 18 civile mistede onsdag livet under et luftangreb udført af Nato-styrker. Nato undskylder hændelsen.

Den amerikanske general for de internationale styrker i Afghanistan, John Allen, undskylder nu for, at mindst 18 civile mistede onsdag livet under et luftangreb udført af Nato-styrker. Det skriver BBC.

Det er først gang, at Nato indrømmer, at civile mistede livet ved angrebet. John Allen fløj fredag til Logar-provinsen - hvor ulykken fandt sted - for at overbringe undskyldningen.

- Jeg ved, at ingen undskyldning kan bringe de dræbte børn og andre ofre tilbage til live, men jeg vil have, at I ved, at I får min undskyldning, og at vi vil gøre det rigtige for familierne, siger generalen ifølge BBC til en gruppe afghanere.

Indtil videre har det kun været myndighederne i Afghanistan, som har fortalt, at både oprørere og civile omkom i forbindelse med angrebet.

Men en korrespondent for nyhedsbureauet AFP var på stedet kort efter angrebet, og han så og filmede ligene af mindst fem kvinder og syv børn.

Angrebet onsdag blev ifølge Nato sat i værk, efter de internationale styrker var blevet beskudt af oprørere.

Det er anden gang i løbet af en måned, at Nato må indrømme, at luftangreb i Afghanistan har kostet civile liv. Angrebene har forværret forholdet mellem Afghanistan og USA, som leder de internationale styrker i landet.

- Angreb fra Nato, som koster civile liv og ejendom, kan på ingen måde retfærdiggøres og er ikke acceptable, siger Afghanistans præsident, Hamid Karzai, til AFP.

Færre civile er omkommet i kampene i Afghanistan i år sammenlignet med tidligere. Ifølge FN blev 579 civile afghanere slået ihjel i løbet af de først fire måneder af 2012.

Det er hovedsageligt militante oprøre, som bærer skylden for dødsfaldene, mener FN.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.