Pakistan om USA's droneangreb: Lovløse

Pakistan øger kritik af USA's droneangreb. Det seneste var øjensynligt rettet mod Al Qaidas nummer to.

Pakistan protesterer i stadig stærkere toner over amerikanske droneangreb på ekstremister i landets nordvestlige dele. I en erklæring tirsdag bliver de amerikanske angreb kaldt for "lovløse."

Richard Hoagland, den amerikanske charge d'affaires i Pakistan, blev tirsdag kaldt til det pakistanske udenrigsministerium, som klager over Washingtons politik.

Pakistan har gentagne gange kaldt angrebene med ubemandede fly for "undergravende", og landets parlament har i en erklæring kaldt dem "uacceptable."

15 dræbt

Det seneste droneangreb var rettet mod et højtstående medlem af Al Qaida, Abu Yahya al-Libi. Ved et angreb mandag blev 15 mennesker dræbt, men det er uklart, om al-Qaeda-lederen, der anses for at være nummer to i terrornetværket, var blandt dem.

Angreb med ubemandede droner, der sendes ind over Pakistan fra Afghanistan og styres i kontrolcentre i USA, har været en succes, som i årevis har præget USA's indsats mod Al Qaida og Taleban.

Luftangrebene betegnes som meget effektive af embedsmænd i Pentagon.

I Pakistan ses flyangrebene imidlertid som krænkelser af landets suverænitet, og der er blevet dræbt og såret civile ved en del droneangreb.

Den skrøbelige alliance mellem Washington og Islamabad blev svækket sidste år, da en amerikansk specialenhed dræbte Osama bin Laden i Pakistan, og da 24 pakistanske soldater blev dræbt ved en fejl under amerikanske luftangreb.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.