Kinesisk ord-censur på blodig årsdag

Ord og vendinger, der kunne minde om Tiananmen-massakren i 1989, blokeret på internettet.

Artiklens øverste billede
Det beræmte billede af en kinesisk mand, der muttersalene blokerer en stribe kampvogne på Tiananmenpladsen den 5. juni 1989. Næste morgen var pladsen ryddet for demonstranter og demokratioprøret slået ned på blodig vis. Foto: AP/ Jeff Widener

Tirsdag den 6. juni er det 23 år siden, at kinesiske myndigheder lod demonstranter nedslagte af soldater og kampvogne på Tiananmen-pladsen i Beijing.

Den blodige årsdag markerer myndighederne med at stramme den omfattende censur på internettet yderligere.

Sina Weibo, Kinas mest populære Twitter-lignende blog-platform, er det fra mandag ikke længere muligt at skrive om "6 4", "23", "flamme" og "glem aldrig", skriver nyhedsbureauet Reuters.

En søgning på nogle af de ovenstående ord udløser en besked om, at søgningen ikke kan gennemføres, og at årsagen skyldes hensynet til "lovgivning, regulativer og politikker".

100 mio. indlæg dagligt

"Nu er det igen den dag, og endnu engang er talrige indlæg blevet slettet", skriver en bruger i et blogindlæg på Sina Weibo.

Det er ikke lykkedes Reuters at få blogging-sitet til at svare på, hvorfor ordene er blevet blokeret. Sina Weibo har 300 mio. brugere og registrerer ca. 100 mio. indlæg dagligt og samarbejder med den kinesiske censur om at blokere for bestemte ord og søgninger.

Flere brugere har berettet om nidkær censur og klaget over, at deres indlæg er blevet "harmoniseret" i løbet af få minutter, hvilket ifølge Reuters er en populær omskrivning af at indlæggene er blevet censureret.

Kun lidt slipper igennem

Censuren har også forhindret brugere i at ændre deres profibillede, tilsyneladende af frygt for at få sneget kompromitterende fotos fra 1989 ind på sitet. Det er dog lykkedes flere brugere at omgå censuren og smugle fotos ind på Sina Weibo, der beskriver Tiananmen-massakren, skriver Reuters.

Optakten til årsdagen afspejler den hemmeligholdelse, som Kinas kommunistparti har udsat demokrati-demonstrationerne i 1989 for. Årsdagen er aldrig blevet markeret i Kina, og myndighederne har nærmest tabuiseret enhver omtale af de hektiske dage i 1989.

Dengang agiterede studerende - primært på Tiananmenpladsen i Beijing - i mange dage for demokratiske rettigheder i Kina, og demonstrationerne havde bredt sig til andre store byer, da militæret rykkede ind og ryddede pladsen.

Ukendt tabstal i 1989

Militærets brutalitet kostede mange studerende livet - dødstallet er dog stadig hemmeligholdt og varierer fra flere hundrede til flere tusinde, og Tiananmen-dagene har indskrevet sig i verdenshistorien. Blandt andet med det berømte billede af en ung studerende, der med en løftet hånd blokerer for en række kampvogne.

Søndag opfordrede en talsmand for USA's udenrigsministerium Kinas til at fremlægge det fulde overblik over dræbte, fængslede og savnede personer under Tiananmen-massakren.

På Tiananmenpladsen var mandag ingen tegn på forstærket sikkerhedsopbud, rapporterer Reuters.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.