Indien tillader drab på krybskytter

I en indisk delstat vil man ikke straffe skovvagter, der sårer eller dræber krybskytter.

Artiklens øverste billede
Tigeren er et udrydningstruet dyr, men nu vil Indien give lov til, at vagter i vildtreservater uden straf kan skyde og dræbe krybskytter. Foto: AP/Prakash Hatvalne

Den vestlige delstat Maharashtra vil ikke længere vil straffe vagter i vildtreservater, som sårer eller dræber krybskytter.

Beslutningen er truffet, fordi delstaten fortsat oplever store problemer med krybskytter, der dræber tigre, elefanter og andre vilde dyr. Det skriver The Guardian.

Skovvagter vil ikke blive "straffet for brud på menneskerettighederne, når de angriber krybskytter. Desuden vil staten sende flere vagter og jeeps ind i skovene, og vi vil tilbyde betalinger til informanter, der tipper os om krybskytter og dyresmuglere," sagde Maharashtras skovminister, Patangrao Kadam, tirsdag ifølge The Guardian.

Kun 3.200 tigre på verdensplan

Alene i år er der ifølge Wildlife Protection Society of India blevet dræbt 14 tigre i Indien, hvilket er én tiger mere end i hele 2011. Heraf er de otte dyredrab sket i Maharashtra.

Bare inden for de sidste 25 år er tigerbestanden dalet kraftigt, og der menes at være omkring 3.200 tigre på verdensplan, mens der i 1990'erne var mellem 5.000 og 7.000 tigre ifølge tal fra Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN).

Tigrene har en høj værdi på det sorte marked, fordi de bruges i kinesisk medicin. Så sent som i sidste uge blev en dræbt tiger fundet i et reservat, hvor gerningsmændene havde hugget hovedet og poterne af.

Krybskytter jager om natten

Halvdelen af verdens tigerbestand lever i Indien, hvor der siden 1970'erne er blevet oprettet en række vildtreservater for at beskytte truede dyr.

Alligevel er der mange krybskytter, og det er sjældent, at vagterne står ansigt til ansigt med dem, fordi krybskytterne som regel jager om natten.

Derfor håber man, at tilbuddet om betaling til meddelere vil være en effektiv måde at bremse krybskytteri på.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.