Nepal advarer mod trafikprop på Everest

200 bjergbestigere forventes at begive sig mod toppen af bjerget, der kostede fire livet.

Lørdag døde fire bjergbestigere på deres vej ned fra det 8.850 meter høje Mount Everest i Nepal.

Forinden havde hele 208 personer begivet sig mod toppen - alt for mange til det svært tilgængelige område.

"Der var en trafikprop på bjerget lørdag, med bjergbestigere stadig på vej mod toppen så sent som kl. 14.30, hvilket er ret farligt," siger Gyanendra Shrestha fra den nepalesiske bjergbestigermyndighed ifølge nyhedsbureauet AP.

Måtte vente på godt vejr

Man råder normalt bjergbestigere mod at forsøge at nå toppen efter kl. 11.

De fire døde menes at være omkommet pga. udmattelse og højdesyge.

Usædvanlig dårligt vejr har betydet, at bjergbestigere har måttet vente lang tid på at komme på den sidste del af ruten. Dermed har de tilbragt for lang tid i højden, hvilket de ikke har haft ilt nok med til.

Ny trafikprop på vej

Og i den kommende weekend forventer de nepalesiske myndigheder endnu en trafikprop i højden med 200 klatrere, der mellem fredag og søndag vil prøve at nå de 8.850 meter.

Myndighederne anerkender faren, men mener ikke, at man kan gøre noget for at forhindre det.

Mange af bjergbestigerne har ventet på godt vejr i lejre på bjerget i dagevis.

"Vi kan ikke bestemme"

"Klatrerne har fået tilladelser til at klatre inden for specifikke datoer. Vi kan ikke bestemme, hvem der får lov til at nå toppen på hvilke dage pga. det uforudsigelige vejr. Når vejret klarer op, ønsker de alle at udnytte det," siger talsmanden for Nepasl turismeministerium Bal Krishna Ghimire ifølge AP.

han understreger, at det er op til bjergbestigerne selv.

På længere sigt planlægger regeringen dog at sætte et kontor op på base camp i sæsonen. Her skal læger, vejreksperter og sikkerhedspersonale rådgive og behandle klatrerne.

De fire, der døde søndag, var en tysker, en sydkoreaner, en nepalesisk født canadier og en kineser.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.