Pas er på vej til blind kinesisk aktivist

Kina er gået med til at udstede et pas til den blinde aktivist Chen Guangcheng.

Artiklens øverste billede

Inden for de næste 15 dage vil den blinde aktivist Chen Guangcheng få det pas, der kan betyde, at han kan rejse fra hjemlandet Kina til USA.

Den 40-årige jurist har været årsag til en diplomatisk krise mellem USA og Kina, fordi han i sidste måned søgte tilflugt på den amerikanske ambassade, da han flygtede fra sin stærkt bevogtede husarrest i det østlige Kina.

Siden ønskede Chen at rejse fra Kina til USA med den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clintons, fly.

På hospital

Chen bliver nu behandlet på et hospital i Beijing, hvor han har fået besøg af kinesiske myndigheder.

- Vi udfyldte en pasansøgning for mig selv, min kone og børn, siger Chen.

- De sagde, at passene vil blive udstedt inden for 15 dage.

Mødet er det første mellem aktivisten og de kinesiske myndigheder siden 7. maj, hvor myndighederne meddelte, at de var i færd med at gennemgå papirarbejdet i forbindelse med Chens ønske om at rejse til USA for at studere.

Brækkede fod under flugt

Chen er indlagt, fordi han brækkede sin højre fod under den spektakulære flugt fra sit stærkt bevogtede hjem, hvor han og familien har været under døgnbevogtning, siden han blev løsladt efter fire års fængslet i 2010.

På hospitalet er han blevet genforenet med sin familie. Han lod sig indlægge, efter at USA havde fået garantier fra Kina om, at han ville slippe for repressalier.

Chen er i unåde hos den kinesiske ledelse, fordi han har kritiseret landets et-barns-politik, som han mener, har haft alvorlige konsekvenser for titusinder af kinesiske kvinder.

Chens flugt skete kort før, at USA's udenrigsminister Hillary Clinton deltog i et topmøde i Kina. Sagen om den blinde aktivist overskyggede alt andet i medierne i forbindelse med mødet.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.