Fra lørdag er Japan atomkraftfrit

For første gang i 42 år lukker Japan lørdag ned for atomkraften. Stoppet kan være definitivt, mener ekspert.

Japan hiver lørdag stikket ud på den atomreaktor, som er den eneste af landets 54 atomreaktorer, der er i drift.

Det bliver første gang siden 1970, at atomkraften i landet står stille, og Japan skal have dækket sit elektricitetsbehov fra andre kilder.

Reaktoren ved Tomari-værket i det nordlige Japan skal igennem et grundigt vedligeholdelsestjek, som efter planen vil vare mindst 70 dage.

Modstand fra befolkningen

Atomkatastrofen i marts sidste år, hvor fire reaktorer på Fukushima-værket blev ødelagt af et jordskælv, en tsunami og en efterfølgende nedsmeltning, har fået japanernes begejstring for denne energiform til at dale drastisk.

Efter ulykken blev reaktorer rundt om i landet lukket ned, mens myndighederne ser sikkerheden efter i sømmene.

Japans regering vil gerne genstarte atomreaktorerne, men den er løbet på massiv modstand fra almindelige japanere og regionale myndigheder.

Og selv om atomkraftværkerne leverer en tredjedel af Japans energi, er det uvist, om de nogensinde kommer op at køre igen, siger en ekspert.

- Kan det være slut for atomkraften? Det kan det godt, siger professor Andrew DeWit fra Rikkyo Universitet i Tokyo, der er ekspert i energipolitik.

Skruede op for gassen

Sidste år, hvor reaktorerne ligeledes var lukket ned, formåede Japan at komme igennem sommeren - hvor der som regel bruges mere elektricitet end resten af året - ved hjælp af andre energikilder og ved at bruge elektriciteten med omtanke.

De energikilder, japanerne har skruet op for, er blandt andet gas og termisk energi.

Hvis det går godt igen denne sommer, vil det svække atomkraftfortalernes argumenter.

- Når først man er kommet gennem sommeren uden reaktorer, hvordan vil de så bære sig ad med at starte dem op igen?, siger Andrew DeWit.

Rundt om i Japan er der lørdag planlagt en række demonstrationer imod atomkraft.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.