Kina fik 100 mio. fattige på et døgn

Antallet af fattige kinesere eksploderede, da fattigdomsgrænsen blev hævet til én dollar.

Artiklens øverste billede
Fra og med tirsdag er man fattig i Kina, hvis man tjener mindre end 5,5 kroner om dagen - en grænse, der stadig er for lav, mener kritikere. Foto: Andy Wong/AP

Fremover er man fattig i Kina, hvis man tjener under en dollar om dagen.

Tirsdag gav den kinesiske regering efter for presset fra Verdensbanken og fordoblede fattigdomsgrænsen, hvilket fik 100 mio. kinesere til at ryge under fattigdomsgrænsen, skriver AP.

Mandag havde Kina "kun" 128 millioner fattige indbyggere, men det tal steg tirsdag morgen til 228 millioner.

Trods tigerspringet ligger den kinesiske fattigdomsgrænse dog stadig under Verdensbankens grænse, der er på 1,25 dollar for lande med meget lave indkomster.

Og flere kritikere mener, at Kina bør hæve beløbet til 2,15 dollar, der er Verdensbankens fattigdomsgrænse for lande med en middelindkomst.

Gav et skævt billede

Den nye grænse afspejler dog mere præcist den generelle stigning i velstand, som landets indbyggere har oplevet gennem de seneste 30 år, skriver nyhedsbureauet.

Ifølge udviklingsekspert Wang Sangui fra Renmin-universitetet i Beijing gav den tidligere fattigdomsgrænse et fuldstændig forkert indtryk af antallet af fattige mennesker i Kinas landdistrikter.

"Før blev kun 2,8 pct. af befolkningen i landdistrikterne betegnet som fattige, hvilket var lavere end i mange andre udviklede lande som f.eks. USA, hvor 15 pct. af befolkningen betegnes som fattige," sagde han til den kinesiske avis China Daily ifølge AP.

I Danmark bruger vi ikke dollars

Med den nye fattigdomsgrænse er mange millioner kinesere med et trylleslag berettiget til at få del i statens fattigdomsydelser, der er steget til 23 mia. kroner, skriver avisen.

I Danmark findes der ikke en officiel fattigdomsgrænse, men OECD definerer en fattig person ved, at personen har en indkomst på under halvdelen af den såkaldte medianindkomst.

Hvis man tjener præcis 50 pct. tjener under det beløb, som halvdelen af danskerne tjener over, er man fattig.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen