Her sad 62 uskyldige skolebørn
Blodig ulykke, der dræbte 18 kinesiske børnehavebørn, har sat fokus på en uheldig udvikling i Kina.
"Hvad gør regeringen?"
Kinesiske blogs og debatfora er svømmet over med skånselsløs kritik af myndighederne efter onsdagens tragiske trafikulykke i det vestlige Kina, hvor 18 børnehavebørn mistede livet i en ekstremt overfyldt bus.
"Stakkels børn. Hvilken glæde har vi af de storslåede regeringsbygninger? Se på skolerne i de fattige områder. Er det et spkaldt harmonisk samfund? Hvad laver alle de offentligt ansatte," kritiserer en debattør.
Hård kritik af myndigheder
Kritikken retter sig mod myndigheder og autoriteter, der ikke greb ind over for den propfyldte bus, der i lighed med mange andre busser i den offentlige transport som regel var overfyldt til langt over det forsvarlige.
Den ulyksalige morgen havde buschaufføren stuvet ikke færre end 62 børn i alderen tre til fem år, sig selv og en børnehavelærer ind på bussens blot ni sæder. En tragisk beslutning, viste det sig, da bussen kort efter tordnede frontalt mod en tungtlæsset lastbil.
"Der var alt for mange børn med, og det var meget farligt. Forældrene var bekymrede, hver eneste gang de sendte deres børn med skolebussen," lyder det fra en onkel til en femårig dreng, der var blandt de 44 børn, der blev kvæstet ved ulykken.
TV: Se den forulykkede bus her
Forældrene langt væk
Onklen, der over for nyhedsbureauet AP kun identificerer sig med sit fornavn, Zhou, sad torsdag og overvågede sit kvæstede barnebarn på et offentligt hospital i Qingyang i den vestligt beliggende Gansu-provins.
Hans barnebarn Wu havde siddet bagest i bussen og havde fået kvæstelser i hoved og fødder ved sammenstødet, og som så mange andre af de sårede børn måtte han vente længe på sin mor og far.
Langt de fleste af ofrene i busulykken er børn af forældre, som arbejder langt fra hjemmet og kun er hjemme få gange på et år, mens børnene bor hos familien. Kinas All Women's Federation har anslået, at der er omkrig 58 million børn, som er blevet "efterladt" af deres hårdtarbejdende forældre.
Elever må køre langt
Wus forældre arbejder eksempelvis i Shanghai flere tusinde kilometer fra sønnen og kunne først være fremme torsdag aften.
Ulykken har på dramatisk vis sat fokus på de urimelige forhold for det kinesiske skolevæsen i Kinas landområder. Trods de enorme ressourcer, der i de senere år er pumpet ud i Kinas skolevæsen, lider skolesystemet af kronisk pengemangel, og der spares på alt.
Mange skoler på landet er lukket for at spare, og det har betydet, at mange elever må køre langt for at få undervisning. Eleverne på Lille Doktor-børnehaven, som de var på vej til onsdag, borede eksempelvis mellem 2,5 og 7,5 km fra børnehaven.
Busserne er elendige
Det har skabt en stort behov for skolebusser, men da busserne som regel er en udgift for kommunerne og skolerne, bliver der ofte gået på kompromis med sikkerheden.
Mange busser er slet ikke busser, men almindelige minibusser, som ikke lever op til de generelle sikkerhedsstandarder, siger en embedsmand fra den nationale bilinspektion til det statslige dagblad Global Times,.