Kæmpehul opsluger legeplads
Et kæmpehul i Kina er vokset støt siden januar. Nu er en legeplads væk og beboerne evakueret.
Hullet, som er 80 meter i diameter, er et af flere, som er opstået flere steder i Kina.
Det ligger tæt på en skoles bygninger i Ningxiang i Hunan-provinsen i det sydlige Kina, og beboerne i området er blevet evakueret, ligesom de har fået 250 kr. i godtgørelse.
TV: Legeplads slugt af kæmpehul
Jorden begyndte at falde sammen i januar og dannede et hul på 20 meter i diameter, mens kraftige regnskyl menes at være årsagen til, at det er vokset.
Flere huller i KIna
Hullets opståen skyldes formentlig en underjordisk karsthule, der er skabt af eroderet kalksten.
Kinas østlige Zhenjiang-provins oplevede også et hul den 4. juni, da en lastbil kørte over et svagt punkt på en motorvej. Lastbilens baghjul sad fast i hullet, og chaufføren måtte kravle lettere skadet ud af vognen. Politiet måtte efterfølgende spærre hele vejen af.
Et andet hul opstod ved Nanchang City samme dag, da en bil pludselig blev fanget i et hul på samme størrelse som bilen.
Kæmpehullet i Guatemala
Den 3. juni opstod der fire store jordfaldshuller i Guangxi-provinsen, som et voldsomt uvejr formentlig var årsagen til. Ligeledes blev tre mindre huller fundet i den sydvestlige Sichuan-provins i slutningen af maj.
I Yibin City er der desuden opstået 26 store huller siden den 27. april.
I slutningen af maj skabte den tropiske storm Agatha et kæmpe hul i Guatemala City, som tog både huse og veje med sig.
LÆS OGSÅ: Mystiske kæmpehuller opstået i Kina