Onkel dræbte niece i barbarisk æresdrab
Et ungt par er blevet æresdræbt i Indien. Pigens far og onkel er anholdt.
Den 19-årige Aisha Saini og hendes 21-årige udkårne Yogesh Kumar er blevet slået med metalstænger, inden de blev dræbt med elektrisk stød, oplyser politiet i Indiens hovedstad, Delhi.
Årsag: Den unge mand var fra en anden kaste end pigen og hendes familie.
Derfor blev det unge par mishandlet og henrettet af bl.a. pigens far og onkel, som begge er anholdt. Der er yderligere tre mistænkte i sagen, skriver BBC.
Fortryder ikke
Imens skriver The Times of India at pigens onkel, Omprakash Saini, ikke fortryder drabet og ville gøre det igen.
”Jeg har ingen anger. Jeg ville have straffet dem forfra, hvis jeg fik endnu en mulighed,” sagde onklen.
Han fortalte desuden, at familien har haft det hårdt på grund af det ”ulovlige” forhold.
Sjældent i Dehli
De såkaldte æresdrab er udbredt i den nordlige del af Indien.
Det er til gengæld ikke hverdagskost i landets hovedstad.
LÆS OGSÅ: Mand dræbte sin gravide søster