*

Asien

Bangladesh: En halv million muslimske flygtninge skal sendes tilbage til Myanmar

Bangladesh og Myanmar er blevet enige om at udarbejde en hjemsendelsesaftale.

Unicef har indtil nu registreret omkring 1.800 børn, der har krydset grænsen mellem Myanmar til Bangladesh uden at være ledsaget af en forælder, men det reelle antal er formentlig meget højere. Foto: Zakir Hossain Chowdhury/Anadolu Agency

På bare lidt over en måned er over 500.000 rohingyaer flygtet ind i Bangladesh for at undslippe, hvad FN har konkluderet er en etnisk udrensning i Myanmar. Men nu skal de sendes tilbage til regimet, de er flygtet fra, ifølge udenrigsministeren i Bangladesh.

Det skriver Al Jazeera.

FN har kaldt flygtningestrømmen fra Myanmar for verdens hastigst voksende - men Myanmar benægter, at der er tale om en regulær etnisk udrensning af landets rohingyamuslimer. Der har tværtimod været tale om en målrettet kamp mod terrorister, har det lydt om de 500 mennesker, som regeringen indrømmer at have dræbt siden slutningen af august.

Ifølge udenrigsministeren i Bangladesh, Abul Hassan Mahmood Ali, har han i et møde med en repræsentant fra Myanmar aftalt at nedsætte en arbejdskommission, som skal fremlægge planer for hjemsendelsen af de mange rohingyaer. Men det kan vise sig svært at få ført igennem; rohingyaerne anses nemlig for illegale immigranter i Myanmar og er forment adgang til at søge om statsborgerskab.

Bangladesh husede allerede omkring 300.000 rohingyaer, som var flygtet fra Myanmar, før flere kom til i år. Strømme af forfulgte rohingyaer er ankommet til landet både sidst i 70'erne, i starten af 90'erne og i oktober i fjor, skriver Al Jazeera - og det er heller ikke første gang, at Bangladesh forsøger at nå en hjemsendelsesaftale med nabolandet.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Israel efterlyser opbakning fra EU

Hvis Iran fortsætter med at etablere sig militært, bliver situationen eksplosiv, lyder budskabet fra Israel. Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, mødes mandag med EU’s udenrigs- og udviklingsministre i Bruxelles.
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her