Asien

Indien bygger højhastighedsbane fra Mumbai til Gujarat

Indien og Japan optrapper samarbejde på mange områder som modvægt mod Kinas tiltagende magt.

Japans premierminister, Shinzo Abe, og Indiens premierminister, Narendra Modi, trykkede på en knap for at igangsætte byggeriet af en højhastighedsbane i Indien. Foto: Ajit Solanki/AP

Indien og Japan begyndte torsdag at bygge en højhastighedsbane fra det finansielle centrum Mumbai til den vestlige delstat Gujarat.

Arbejdet med den 500 kilometer lange højhastighedsbane blev overværet af den indiske leder, premierminister Narendra Modi, og Japans premierminister, Shinzo Abe.

Japan finansierer projektet til over 106 milliarder kroner.

Højhastighedsbanen skal stå færdig i 2022.

Japan skal bygge Indiens første højhastighedstog

Abe og Modi tog også de første spadestik til et institut i Gujarat, hvor der skal uddannes 4.000 personer til driften af højhastighedsbanen.

Analytikere siger, at den nye togbane vil skabe en hel ny dynamik i udviklingen af infrastrukturen i det vestlige Indiens industrielle vækstcenter.

- Et stærkt Indien er i Japans interesse, og et stærkt Japan er i Indiens interesse, hedder det i talen, som Abe holdt ved åbningsceremonien torsdag.

Forhandlinger mellem Modi og Abe er også koncentreret om sikkerhed, da begge lande er bekymrede over det gigantiske Kinas voksende indflydelse i verdensdelen.

De to ledere understregede også torsdag, at de har fokus på initiativer, som skal øget vækst i Afrika - blandt andet gennem infrastrukturprojekter.

Desuden vil Indien og Japan styrke et samarbejde om produktion af våben og militært udstyr - blandt andet avancerede militære køretøjer og robotter.

Japan og Indien er på mange måder diametrale modsætninger: Indiens kaotiske storbyer har meget unge indbyggere, mens Japans store, rene og rige bycentre er præget af en aldrende befolkning.

Indien ramt af ny togafsporing få dage efter dødsulykke

Abe og Modi har gentagne gange understreget, at de har samme værdier og interesser.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, lovede tidligere på sommeren blandt andet, at Kina vil bruge, hvad der svarer til 824 milliarder kroner på den såkaldte silkevej, som indebærer massive udvidelser af handelsruter til Europa og Afrika - både til vands og på land.

Nogle vestlige diplomater har udtrykt bekymring over projektet. De ser det som et forsøg på at udvide kinesisk indflydelse i verden. Det har Kina afvist. Blandt andet har kineserne sagt, at Silkevejen bliver åben for alle.

/ritzau/AP
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her