Asien

176 rohingya-landsbyer forladt efter masseflugt i Myanmar

Hundredtusindvis af Myanmars rohingya-muslimer er flygtet fra landets militær siden 25. august.

Rohingyaer vandrer gennem rismarkerne i Bangladesh efter at være flygtet fra Myanmar. Foto: Bernat Armangue/AP

176 rohingya-landsbyer står forladt i Myanmar, efter at samtlige indbyggere er flygtet.

Det oplyser en talsmand for landets præsident ifølge nyhedsbureauet AP.

Rohingyaerne er et muslimsk mindretal. De er i årtier blevet undertrykt i det overvejende buddhistiske land, hvor de blandt andet ikke har ret til statsborgerskab.

Siden 25. august, hvor de seneste uroligheder brød ud, er 313.000 flygtet til nabolandet Bangladesh, vurderer FN.

Overblik: De statsløse rohingya-muslimer

Urolighederne begyndte, da en rohingya-oprørsgruppe angreb politi og militær.

Det fik militæret til at lancere en modoffensiv, som det selv kalder "en rydningsoperation".

FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein har kaldt operationen et "skoleeksempel på etnisk udrensning".

Samtidig er Myanmars egentlige leder, modtager af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi, blevet stærkt kritiseret for militærets hårde kurs over for rohingyaerne - blandt andet af andre tidligere modtagere af den prestigefyldte fredspris.

FN's Sikkerhedsråd holder onsdag et hastemøde for at diskutere situationen i Myanmar.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Den 4. marts bliver en skæbnedag for Europa

Merkel har slidt sine partnere ned både ude og hjemme, og resultatet kan blive en simultan politisk krise.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her