16 personer er omkommet i vandmasserne i Japan

Dødstallet efter massiv regn ventes at stige de kommende dage i Kyushu, hvor mange stadig savnes.

Artiklens øverste billede
Kraftige skybrud, hvis lige ifølge nyhedsbureauet AFP ikke før er set i området, har fået floderne til at svulme over deres bredder og skabt store ødelæggelser. Foto: Junko Ozaki/Kyodo News via AP

Dødstallet i Japan er steget til 16 personer som følge af den massive regn, der har ramt landet. Det rapporterer den japanske tv-station NHK ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Regnen har ført til oversvømmelser mange steder, hvilket har sendt titusindvis af mennesker på flugt.

Det endelige tabstal kan dog blive højere, da redningsarbejdet langt fra er overstået.

Mange tusind redningsarbejdere har kæmpet sig igennem tykt mudder for at få bugt med vandmasserne og i håb om at finde overlevende.

Torsdag var 400.000 tvunget fra deres hjem.

Mere end 600 personer menes stadig at være fanget i vandmasserne, skriver Jiji Press.

Regnen satte ind onsdag og fortsatte torsdag, hvor det sydvestlige Japan stod op til voldsomme vandmasser, som har skyllet huse og veje væk.

Kraftige skybrud, hvis lige ifølge nyhedsbureauet AFP ikke før er set i området, har fået floderne til at svulme over deres bredder og skabt store ødelæggelser.

I løbet af 12 timer faldt der onsdag over en halv meter regnvand på dele af Japans sydligste hovedø, Kyushu.

På øens nordside blev der målt næsten 80 centimeter regnfald i løbet af ni timer omkring præfekturet Fukuoka.

Det rapporterer den japanske tv-station NHK ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Myndighederne har indsat 12.000 personer i redningsaktionen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen