Sydkorea vil afholde VM i fodbold 2030 - sammen med Nordkorea

Sydkoreas præsident foreslår, at flere asiatiske lande kan afholde mesterskabet i fællesskab.

Artiklens øverste billede
Fifa-præsident Gianni Infantino i selskab med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in. Under det netop afholdte møde foreslog Jae-in, at Sydkorea kan afholde VM i selskab med flere andre asiatiske lande, heriblandt Nordkorea. Foto: Bae Jae-man

Tilskuere med deres lands flag malet i ansigterne render rundt i Pyongyangs gader, mens en 38-årig Neymar måske endnu dribler rundt for Brasilien på et fodboldstadion i Nordkoreas hovedstad under VM i fodbold 2030.

Lyder det som et urealistisk scenarie?

Ikke ifølge den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in.

Han har nemlig foreslået det internationale fodboldforbund Fifa at lade en gruppe af asiatiske lande afholde VM 2030 - heriblandt Nordkorea, der bliver anset for at være et af verdens mest lukkede lande.

Forslaget blev overbragt under et møde mellem Jae-in og Fifa-præsidenten Gianni Infantino, bekræfter en talsmand for den sydkoreanske præsident over for The Guardian.

»Hvis en gruppe lande i det nordøstlige Asien - heriblandt Syd- og Nordkorea  - kunne afholde VM i fællesskab, ville det være med til at skabe fred i Nord- og Sydkorea såvel som i resten af regionen. Jeg vil gerne have præsident Infantino til at være opmærksom på det,« sagde Moon Jae-in på mødet ifølge talspersonen.

Fifa-præsidenten har eftersigende lovet at bringe forslaget videre til Kinas præsident, Xi Jinping, når d'herrer mødes i løbet af denne uge.

Siden det sydkoreanske valg i maj har Moon Jae-in varslet en mere imødekommende tilgang til Nordkorea, der ellers notorisk bliver anset som en ærkefjende.

Indtil videre har det ikke ført til den store reaktion fra Nordkorea, der i stedet har lanceret flere missiltests, der har fået såvel Sydkorea som USA og Kina til at udtrykke bekymring.

Samtidig har FN indført en række sanktioner over for Nordkorea.

Sydkorea har tidligere arrangeret VM i fodbold i samarbejde med Japan. Det skete i 2002, hvor Brasilien vandt guld.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.