Thailænder idømt 35 års fængsel for majestætsfornærmelse på Facebook
10 billeder på de sociale medier kan koste op mod 70 års fængsel.
En thailandsk mand skal 35 år i fængsel for fornærmelser i mod landets kongeshus. Han stod til at få en dom på det dobbelte, men straffen blev nedsat, da den 34-årige erklærede sig skyldig.
Straffen er den hårdeste nogensinde og kommer på et tidpunkt, hvor flere og flere retsforfølges med på baggrund af landets lov om majestætsfornærmelse. Det skriver Reuters, som oplyser, at der ifølge foreningen iLaw er oprettet sager på 73 personer for majestætsfornærmelse siden militærkuppet i 2014.
Den dømte, forsikringssælgeren Vichai Thepwong, har gjort sig skyldig i 10 separate hændelser. Bl.la. skulle han have lagt fere fornærmende billeder og beskeder ud på facebook under en falsk profil.
Vichai Thepwong blev arresteret i storbyen Chinag Mai for over to år siden og har siden siddet fængslet i hovedstaden Bangkok. Hans advokat siger til Reuters, at han ikke har noget ønske om at anke sagen.
»Han har lyst til, at sagen skal ende, og vil i stedet anmode om en kongelige benådning,« lyder det fra Khumklao Songsonboon, der er en del af Thailandske Advokater for Menneskerrettigheder.
Dommen, der faldt fredag, kommer en måned efter, Thailand truede med at sagsøge facebook, fordi de tillod en video af kongen at florere på det sociale medie. Videoen viste kongen på shoppingtur i et tysk indkøbscenter iført en lysegul mavetrøje.
Majestætsfornærmelse i Thailand er en yderst alvorlig sag. Loven på området har ikke ændret sig siden 1908, og enhver der »bagtaler, fornærmer eller truer kongen, dronningen, arvingen elle regenten« kan således straffes med op til 15 års fængsel.